Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Frederiksværk Provsti søger provstisekretær til alsidig, sjov og udfordrende hverdag
Vi tilbyder en arbejdsplads med en uformel omgangstone, spændende opgaver og godt humør. Du får nøglefunktion på kontoret som den koordinerende og samlende medarbejder.
Frederiksværk Provsti søger en struktureret og grundig provstisekretær med høj faglighed inden for offentlig administration.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse den 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.
Arbejdsopgaverne er en god blanding af jura, sagsbehandling, koordinering, tilsyn, rådgivning og sparring. Det er provstisekretærens opgave at støtte provst og provstiudvalg i det daglige arbejde ved at skabe overblik og samtidig have øje for detaljen.
Du vil blive en del af vores kontor i Helsinge. Her er vi til daglig to provstisekretærer, en personalekonsulent og provsten. Derudover vil vores formand for provstiudvalget også være til stede på kontoret 1-2 dage om ugen.
Der er et tæt og uformelt samarbejdsklima, præget af humor og godt kollegaskab - også når der et travlt. På lidt længere sigt arbejder vi på at udvide bemandingen, så vi også får selskab af en bygningskonsulent, der kan hjælpe vores menighedsråd.
Arbejdsopgaver:
Vi søger en sekretær, som:
Ansøgning og samtaler
Ansøgning til frederiksvaerk.provsti@km.dk med CV, relevante bilag og gerne referencer. Mærkes ”PROVSTISEKRETÆR”.
Ansøgningsfrist 4. juni kl. 12.00
1. samtale: 10. juni
Evt. 2. samtale: 18. juni
Du skal ved evt. 2. samtale være indforstået med i givet fald at deltage i en personprofilanalyse.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter nærmere aftale
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker at modtage kompetenceprofil for provstisekretærer, er du velkommen til at kontakte provst Sophie Juel tlf. 23 37 15 99 Du er også velkommen til at kontakte formand for Frederiksværk provstiudvalg, Mikael Juul Erthmann tlf. 30 55 15 98
Læs mere om provstiet på https://provsti.dk/frederiksvaerk
---
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Stillingen forventes indplaceret i løngruppe 3, sats 4 svarende til en årlig grundløn på kr. 455.759. Pensionsbidrag i henhold til overenskomst.
Provstiudvalget er indstillet på at forhandle relevante tillæg efter kvalifikationer eller uddannelse. Nyansatte provstisekretærer skal følge lovpligtigt uddannelsesprogram inden for de første 18 måneder af ansættelsen.
Der må forventes enkelte møder uden for almindelig arbejdstid. Der er 3 måneders prøvetid. Provstikontoret har adresse Vestergade 2, 3200 Helsinge.