Vi søger en logistikassistent med erfaring i SAP MM til vores forsynings- og vedligeholdelses team.
Om os Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden, der i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Sjælland støtter de kommunale beredskaber Øst for Storebælt og andre offentlige myndigheder og virksomheder med beredskabsansvar.
Vi er uddannelsessted for over 280 frivillige, som gennemgår en omfattende uddannelse og indgår i beredskabscentrets udrykningsstyrke.
Beredskabsstyrelsen Hovedstaden er desuden kursusinstitution for bl.a. redningsberedskab, Politi og andre offentlige myndigheder med beredskabsansvar.
Beredskabsstyrelsen Hovedstaden har 34 fastansatte samt et større antal timelærere tilknyttet fra alle dele af beredskabet. Beredskabscentret deltager årligt i ca. 150 nationale indsatser og deltager derudover i langt hovedparten af Beredskabsstyrelsens internationale indsatser.
Centret er desuden hjemsted for Beredskabsstyrelsens mobile hospital som kan udsendes til katastrofeområder i hele verdenen.
Forsynings- og vedligeholdelsesteamet består af 9 medarbejdere. Derudover arbejder vi tæt sammen med centrets to mekanikere. Teamet håndterer alle materielanskaffelser og –afskaffelser samt vedligeholdelse og sikkerhedseftersyn af dette, samt udlevering af mundering.
Om stillingen Stillingen er placeret i vores forsynings- og vedligeholdelses team. Du indgår i samarbejde med teamets anden forsyner, og sikre en god regnskabsførelse i forhold til centres materiel.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Foretage omlagringer af materieler via SAP, efter gældende bestemmelser
- Oprette indkøbsrekvisitioner på centrets lokale indkøb.
- Udføre varemodtagelse og forsendelse af gods, inkl. farligt gods
- Tilsikre at beholdninger oplægges i forhold til Beredskabsstyrelsens bestemmelser
- Bidrage ved forbrugskontrol og mønstring af beholdninger
- Bidrage med tilsyn af batch og andre tidsbegrænset produkters udløbs- og eftersynsdatoer
- Servicere centres brugere med udlevering af materiel, herunder mundering
- Kontakt til Beredskabsstyrelsens egen indkøbsorganisation, Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse og leverandører.
- Servicere centres øvrige ansatte og frivillige med udlevering af materiel herunder mundering.
Arbejdet i frivilligstruktur medfører behov for fleksibel arbejdstid idet de frivillig oftest har aktiviteter uden for normal arbejdstid. Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret, hvorved fleksibiliteten går begge veje.
Om dig Vi forestiller os du er uddannet inden for logistik eller har erfaring fra lignende stilling. Det er en fordel at du er uddannet inden for forsvarets forsyningsstruktur, men det er ikke en betingelse. Stillingen kan besættes med civil eller beredskabsfaglig baggrund.
En af dine vigtigste egenskaber er at du kan arbejde selvstændigt, har evnen til at tage initiativ til at løse opgaver når de forudses og altid med et godt resultat. Det er ligeledes vigtigt at du har sans for detaljen, og har flair for god kundebehandling
Du skal have, eller være villig til at tage følgende kurser:
- Kørekort kat. B – gerne C & C/E
- Gaffeltruckcertifikat
- ADR 1.3 afsender-modtager
- SAP grunduddannelse
- SAP myndighedsbeholdning
- MM rekvirent – indkøb
- PM værkstedsmedarbejder
-
Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte logistikchef Basse Vængtoft på telefon 7285 2488 eller daglig leder Mark Ulf Andersen på telefon 7285 2372.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail
FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 10. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse efter aftale
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.