Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling søger to medarbejdere til kvalitets- og udviklingsarbejde

fuldtid
Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling søger to medarbejdere til kvalitets- og udviklingsarbejde
  • Svanemøllens Kaserne
  • Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø
Hvad er kvalitet i uddannelser? Hvordan kan man undersøge kvaliteten? Hvilke aktører skal involveres i udvikling af kvalitet? Hvordan skaber man organisatorisk læring og refleksive praktikere? Hvis du synes, det er fagligt spændende spørgsmål, så er du måske den rette til at indgå i Forsvarsakademiets kvalitetsteam.

Om os

I kvalitetsteamet er vi seks medarbejdere, og da vores opgaveportefølje udvides, søger vi to nye kollegaer. Vi er en del af Uddannelsesafdelingen, der ud over kvalitetsteamet består af et uddannelsesteam.

Forsvarsakademiet uddanner sergenter og officerer til hele Forsvaret. Vi udbyder grund- og videreuddannelser på både akademi-, diplom- og masterniveau samt en lang række efteruddannelser til Forsvarets militære og civile ledere. Det er Forsvarsakademiets mål, at vores uddannelser får fuld anerkendelse både inden for og uden for Forsvaret.

Aktuelt skal kvalitetsteamet også stå for at opbygge en struktur for koordinering, gennemførelse og evaluering af Forsvarets samarbejde med landets gymnasier om gymnasiale forsvarslinjer. Forsvarslinjerne er toninger af den regulære gymnasiale uddannelse, og eleverne på linjerne stifter bekendtskab med Forsvarets enheder og opgaver undervejs. Desuden arbejder kvalitetsteamet sammen med resten af Uddannelsesafdelingen med at implementere nye professionsbacheloruddannelser til Forsvaret.

Kvalitetsteamets mission er at understøtte en refleksiv kvalitetskultur på alle niveauer og uddannelser. Dette gør vi ved mange forskellige greb, fx ved at facilitere udviklingsprojekter med kvalitetsudvikling for øje, at sætte uddannelseskvalitet på dagsordenen, og at skabe platforme til at samle aktører i samtaler om kvalitet samt gennem kvalitetssikring.

I teamet har vi en rar og uformel tone, hvor vi går op i hinandens trivsel. Selvom vi hver især har forskellige ansvarsområder, er vores tilgang til arbejdet præget af et tæt samarbejde om opgaveløsningen. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, innovativ tilgang, fokus på relationer og tillidsopbygning samt orientering mod processer. Vores opgaver er mangeartede, hvilket betyder, at vi samarbejder med store dele af organisationen, fx direktionen, chefer for uddannelserne, institutterne og staben i øvrigt.

Om stillingen

Du vil få indflydelse på, hvilke konkrete opgaver i kvalitetsteamet, du kommer til at varetage med afsæt i dine kompetencer og interesser.

Opgaverne som teamet varetager er bl.a.:

  • Koordination af Forsvarets samarbejde med gymnasier om forsvarslinjer, herunder løbende evaluering af Forsvarets bidrag til linjerne
  • Kvalitetsudvikling fx ved at nytænke uddannelsesrapporteringen
  • Udvikle og udforme kvalitetspolitikker, fx vedrørende undervisningsevaluering
  • Udforme og gennemføre undersøgelser af kvaliteten af undervisning og uddannelser fx dimittend- og aftagerundersøgelser, lærings- og studiemiljøundersøgelser eller afgangsundersøgelser
  • Sagsbehandling i kvalitetssikringssystemet og udviklingsprojekter på baggrund heraf samt udvikling af kvalitetssikring til nye uddannelser og uddannelsesdele
  • Sørge for at uddannelserne lever op til eksterne kvalitetskrav, fx akkreditering, undervisningsmiljølovgivning etc.
  • Holde fingeren på pulsen på udvikling og tendenser i uddannelsessektoren med særligt fokus på kvalitetsområdet.
Vi tilbyder gode muligheder for, at du kan videreudvikle dine kompetencer inden for kvalitetsudvikling af uddannelser. Du får derudover gode muligheder for at udvikle et solidt netværk af civile og militære chefer, ledere og medarbejdere med ansvar for Forsvarsakademiets uddannelser samt indgående kendskab til Forsvarets uddannelser og organisering.

Om dig

Du kan søge stillingen med civil baggrund, hvor du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Du kan også søge stillingen med militær baggrund, og vi forestiller os at du er kaptajn/kaptajnløjtnant. Du kan evt. være en erfaren premierløjtnant der har, eller vil søge, Føringskursus. I så fald vil stillingen kunne besættes som funktion i højere stilling med en uddannelsesaftale.

Du har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau eller baggrund som officer i Forsvaret – evt. en kombination af disse to. Du har gerne erfaring med, samt interesse for, uddannelsessektoren. Du har viden om eller erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af kvantitative og kvalitative undersøgelser og evaluering.

Du har en samarbejdende og positivt kritisk tilgang til opgaveløsningen og de udfordringer, du møder i dit arbejde, men formår også at arbejde selvstændigt og tage ansvar for pålagte opgaver. Nye opgaver møder du engageret og med nysgerrighed, og du opsøger den nødvendige viden og metodik til at løse dem. Du evner at tænke tværgående – herunder udvise forståelse for forskellige interessenters perspektiver og behov.

Du har gode analytiske færdigheder som grundlag for arbejdet med at gennemføre analyser af uddannelsesvidenskabelige problemstillinger.

Du er struktureret, systematisk og du formår at nedbryde komplekse mål til forståelige opgaver. Du kommunikerer klart og tydeligt, såvel mundtligt som skriftligt, og trives med udfærdigelse af skriftlige produkter og analyser fx rapporter om gennemførte undersøgelser. Du tager ejerskab for arbejdsprocesser og følger af egen drift op på iværksatte opgaver.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har anden erfaring fra uddannelsessektoren. Det kan for eksempel være erfaring som underviser, sagsbehandler eller konsulent ved en anden videregående uddannelsesinstitution. Det forventes, at du i stillingen følger med i udviklingen i samfundet generelt, og herunder i særlig grad inden for uddannelsessektoren.

Det er ligeledes ønskeligt, men ikke noget krav, at du har et overordnet kendskab til Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Som civil sker ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling med uddannelsesaftale.

Som militær er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


Arbejdsstedet er på Svanemøllens Kaserne.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Uddannelsesafdelingen, oberstløjtnant Henrik Jedig Jørgensen på telefon 7281 7312

eller Teamleder for Kvalitetsteamet i Uddannelsesafdelingen, Chefkonsulent Daniel Bachmann på telefon 7281 7313.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår som civil er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår som militær kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen ved Personelkommandoen på telefon 7281 9130.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 33-34.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.

Læs mere på fak.dk.

Log ind