fuldtid
Forsvarets Etablissement- og terrænkommando søger en rengøringsassistent til Oksbøl Kaserne
Rengøringsassistent til Etablissement- og Terrænkommandoen ved Oksbøl Kaserne
Vi søger en rengøringsassistent til Oksbøl Kaserne. Har du interesse i at bidrage til medarbejdere og gæsterne i dit ansvarsområde? Er du serviceminded og fleksibel, og god til at gøre rent, så er du måske vores nye rengøringsassistent hos os på Oksbøl kaserne.
Om os
Vi har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder, hvor vi skal sikre en lokal tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne.
Vores rengøringsteam består af 12 rengøringsassistenter som arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal og god service til vores brugere. Vores opgaver spænder bredt men er primært rengøring af klasselokaler, kontorer, idrætsområder, fællesområder, badeværelser og indkvarteringsværelser.
Om stillingen
Som rengøringsassistent i Etablissement- og Terrænkommandoen får du ikke alene et spændende job i historiske omgivelser, du er med til at kvalitetssikre driften og rengøringsydelsen til vores kunder.
Dine kerneopgaver er:
• At varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt.
• At planlægge og koordinere den daglige rengøring i samarbejde med teamet.
• At være synlig i dit team og over for kunderne.
• At sikre den høje kvalitet over for kunderne, som du er i daglig kontakt med.
• At udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
• At udføre egenkontrol.
Vi tilbyder:
• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og gode kollegaer.
• En grundig oplæring.
• En arbejdstid i tidsrummet 06:00 til 13:30 og 06:00-13:00 om fredagen. Af og til weekend eller søn- og helligdage.
• En arbejdsuge på 37 timer, inkl. frokostpause.
Om dig
Det er ønskeligt, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Herudover er det vigtigt, at du taler, læser og forstår dansk.
Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Endvidere har du en evne til at bevare en god atmosfære, selv når der er meget at lave.
Du er serviceminded og imødekommende, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.
Du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Oksbøl.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning:
Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Morten Tving på telefon 2018 1350.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er 22. april 2025. Vi afholder samtaler kort efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af eventuelt uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk