Familieplejen København søger en forstærket eller specialiseret døgnplejefamilie til en pige på 6 år. Pigen beskrives som sød og modig. Hun viser stor glæde ved kreative aktiviteter, især tegning. Hun er god til at koncentrere sig om opgaver, der har hendes interesse. Hun er glad for dyr.
Pigen er alderssvarende sprogligt og motorisk. Hun er dygtig til at formulere sig og søger de voksne, når der er noget, hun ikke forstår. Hun er glad for de voksne i børnehaven og søger ofte fysisk kontakt og nærhed.
Pigens opvækst har været præget af ustabilitet. Hun kan være afvisende overfor aktiviteter, som hun ikke er forberedt på. Hun har brug for støtte til sociale interaktioner med voksne og andre børn samt følelsesmæssig regulering.
Om jer - I er godkendt som forstærket/specialiseret plejefamilie
- I må gerne have dyr og andre børn
- I bor helst på Sjælland/Fyn
- I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med pigens forældre
I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af forstærkede/specialiserede plejefamilier. Dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside:
Kurser for plejefamilier | Familieplejen København.
Flere oplysninger fås fra den 6. maj 2025 hos familieplejekonsulent Irene Buch på 30 59 65 89.
Ansøgningsfrist er torsdag den 22. maj 2025
Ansøgning mærket IB/2025-11 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk Eller til:
Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N
Om Familieplejen København Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på:
familieplejen.kk.dk.
Du kan også søge via linket senest torsdag den 22. maj 2025