Forskningssekretær til Hæmatologisk Afdeling X, OUH

fuldtid
Forskningssekretær til Hæmatologisk Afdeling X, OUH
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Har du flair for administration, koordinering og forskning? Kan du gennemskue en opgave, inden den faktisk er beskrevet? Vil Og brænder du for at være en helt central del af et dynamisk forskningsmiljø? Så er du måske vores nye forskningssekretær i Hæmatologisk forskningsenhed HFE-X pr. 1.3.26.

Professionalisme, samarbejde, høj faglighed, gensidig respekt, hjælpsomhed, imødekommenhed, fleksibilitet, teamwork og tværfaglighed.

Ja det er flotte ord, men rent faktisk er det det, vi står for i Hæmatologisk forskningsenhed, og dette sætter vi en stor ære i at efterleve overalt i afdelingen.

Vores mission er nemlig at sikre et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og et effektivt samarbejde.

I afdeling X er vi desuden bundet sammen af et særligt værdifællesskab;

  • Vi arbejder sammen
  • Vi tager ansvar
  • Vi tænker nyt
  • Vi skaber sammenhæng
Om stillingen:

Vi søger en engageret og struktureret forskningssekretær, der vil indgå i vores team af administrative medarbejdere. Du vil spille en vigtig rolle i den daglige drift og udvikling af vores forskningsenhed, herunder håndtering af praktiske, administrative og koordinerende opgaver ikke kun i relation til vores forskningsaktivitet men også ud i hele afdelingen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Varetage sekretariatsfunktioner for forskningsudvalg, brugerråd, og protokoludvalg, herunder indkaldelser, bookning og referater.
  • Supportere forskningsprojekter med opgaver som korrekturlæsning, udarbejdelse af materiale til konferencer og deltage i planlægning af events.
  • Administrere forskningsrelaterede systemer som SharePoint, SydID, PURE og forskningsstatistikker.
  • Opdatere og vedligeholde hjemmesider, intranet og digitale platforme.
  • Koordinere og administrere rejser, forplejning, lokalebookning og andre praktiske opgaver.
  • Være IT-kontaktperson og sikre dokumentstyring samt adgangsadministration.
  • Supportere ph.d forsvar, tiltrædelsesseminarer og andre forskningsarrangementer.
  • Assistere med rapportering, indrapportering i PURE og øvrige administrative opgaver i samarbejde med kollegaer.
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring med administrativt arbejde, gerne fra forsknings- eller sundhedssektoren.
  • Er struktureret og selvstændig og har gode samarbejdsevner.
  • Er fortrolig med IT-systemer som SharePoint og gerne SDU portaler og forskningsrelaterede databaser.
  • Behersker Microsoft pakken på højt niveau.
  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Er serviceminded og kan håndtere flere opgaver samtidig.
Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i et aktivt forskningsmiljø.
  • En god arbejdsplads med fokus på udvikling og samarbejde.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Fantastiske, nære kollegaer i form af projektsygeplejersker, projektbioanalytikere og øvrige administrative medarbejdere, som samtidig med at de er meget professionelle i deres tilgang til deres arbejde, har et stort socialt gen. Ud i hele afdelingen er vi præget af en god omgangstone og et ligeværdigt arbejdsfællesskab.
Om os:
Vi er en selvfinansierende enhed, som driver forskning hovedsageligt i samarbejde med lægemiddelindustrien, hvor vi er en vigtig del af at afprøve nye behandlinger til hæmatologiske patienter. Vi huser også Quality of life Research center, samt Center for hjemmebehandling. Vi er 21 ansatte, og den daglige ledelse består af oversygeplejerske og forskningsleder.

Overalt i afdelingen spiller vi hinanden gode og arbejder tæt og intenst sammen.

Kan du se dig selv i denne stilling?

Så fortæller vi meget gerne meget mere og håber at se en ansøgning fra dig. For hvem vil ikke gerne kunne sige, at de er en helt central del af et dynamisk forskningsmiljø?

Inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder af forskningsenheden, oversygeplejerske Pia Pedersen på tlf. 5183 0096, eller stedfortræder projektsygeplejerske Birgitte Wolf Lundholm på tlf. 2459 5742. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg hos os.

Funktionsbeskrivelsen kan også rekvireres hos ovenstående.

Ansøgningsfrist
Søndag den 18. januar 2026

Vi kontakter dig tirsdag den 20. januar, hvis vi ønsker at se dig til en samtale, som vil finde sted torsdag den 22. januar 2026 mellem klokken 10.30 og 13.00.

Ansættelse
1. marts 2026

Log ind