Forskningspolitisk medarbejder til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

fuldtid
Forskningspolitisk medarbejder til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
  • Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
  • Nyropsgade 30, 1602 København
Vil du være med til at understøtte arbejdet med at implementere aftalen om et grønt Danmark? Kan du omsætte miljø- og klimaudfordringer til stærke forskningsprogrammer og koordinere rådgivning fra universiteterne til myndighederne? Så er du måske vores nye forskningspolitiske medarbejder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i København.

Nye klimateknologier og -tiltag udgør et afgørende redskab i en holdbar og ambitiøs omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark. Aftalen om et grønt Danmark fordrer, at der gennem forskning og udviklingsaktiviteter skabes ny viden og grundlag for at løse nogle af de vigtige klima- og miljøambitioner. Det er dét, Team Forskning hver dag arbejder på at understøtte.

Vi søger lige nu en ny kollega, der har interesse i at arbejde med forskningspolitik inden for landbrugs- og miljøområdet. I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil du få en vigtig rolle i at understøtte og koordinere forsknings- og udviklingsindsatsen i implementeringen af den grønne trepart. Det vil du bl.a. skulle gøre gennem koordination af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der er en række store aftaler med danske universiteter om at rådgive myndighederne inden for bl.a. landbrugs-, miljø-, og fødevareområdet. Herudover vil du bl.a. skulle medvirke til at udmønte målrettede forskningsprogrammer, og hvor vi pt. udmønter et nyt, stort forskningsprogram om klimatiltag inden for landbruget.

Vi lægger vægt på, at du har interesse for både de naturfaglige udfordringer, som landbruget og miljøet står over for, og det forvaltningsmæssige arbejde, der ligger i at arbejde i en offentlig myndighed. Vi søger kandidater, der kan samarbejde bredt og tværfagligt og har gode kommunikationsevner. Du skal kunne navigere i et komplekst og ofte omskifteligt arbejdsmiljø og have en analytisk tilgang til opgaverne.

Af konkrete opgaver, som du på kortere sigt vil kunne komme til at medvirke til at løse:

  • Koordination af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på styrelsens område
  • Udarbejdelse af forskningsopslag for udmøntning af forskningsbevillinger
  • Udarbejdelse af indspil til forskningsreserven
  • Minister- og departementsbetjening på forskningsområdet
  • Internationalt samarbejde på forskningsområdet


Om dig
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for samfundsvidenskaberne, landbrugs-, miljø-, og fødevareområdet, eller en anden relevant uddannelse. Vi forestiller os, at du er i starten af din karriere og enten er nyuddannet eller har et par års erfaring. Hvis du har erfaring med forskningsfinansiering eller forskningspolitik kan det være en fordel, men er bestemt ikke noget krav. Dertil ser vi gerne, at du har interesse for at udvikle kompetencer inden for økonomistyring og finanslovsarbejde. Vigtigst af alt, har du interesse for den grønne omstilling, har politisk tæft, sans for detaljen og er god til at styre processer.

Derudover lægger vi vægt på, at du er en udpræget holdspiller, der formår at få det bedste ud af samarbejdet med dine kollegaer og samarbejdspartnere både i og uden for eget team. Endelig håber vi meget på, at du er en åben og imødekommende kollega, der bidrager positivt til en god trivsel i enheden. Du får en hverdag med mange samarbejdsflader både i styrelsen og ud mod forskningsverdenen og vores departement. Det vil give dig stor faglig indsigt i styrelsens arbejdsområder og gode muligheder for at udvikle dig og lære nyt. Og vigtigst af alt, får du en hverdag, hvor vi har engagement, ambitioner og til tider fart på, men hvor vi også prioriterer, at det skal være sjovt at gå på arbejde.



Dine kolleger
Team Forskning er en del af enheden Sekretariatet for NOVANA & Forskning. I enheden er vi 14 medarbejdere fordelt på to teams, og hvor søsterteamet understøtter styrelsens arbejde med det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA).

Team Forskning består af en teamleder og fire medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. I teamet hjælper vi hinanden på tværs af fagområder, og du vil derfor også komme til at stifte bekendtskab med teamets øvrige arbejdsområder. Vi tilbyder et spændende fagligt miljø, hvor der både er mulighed for at lære fra erfarne medarbejdere og udfolde sine egne talenter.



Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.


Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads de Wolff på tlf. 24 81 92 33 eller kontorchef Mathias Nylandsted Benediktson på tlf. 22 75 35 66.

Du kan læse mere om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.



Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV og eksamensbevis online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest mandag den 21. april 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Vi planlægger at holde ansættelseesamtaler torsdag den 24. april 2025.

Log ind