Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Center for Surgical Science (CSS) søger en forskningsassistent i 15 timer pr. uge med stor erfaring indenfor molekylærbiologi i tidsbegrænset ansættelse fra 1. maj til 31. december 2025.
I CSS har vi en tværfaglig tilgang til at forstå og beskrive patofysiologien bag kort- og langtidsudfald for patienter med godartet eller ondartet sygdomme. Vores team består af forskere, der er eksperter i klinisk og translationel forskning samt indenfor big data. Vores mål er at designe personlig behandling, hvor alt fra diagnose, perioperativ og postoperativ pleje er i fokus.
Du vil blive ansat i et dynamisk team, der holder til i et velfungerende og veletableret forskningslaboratorium, hvor der arbejdes med celledyrkning, molekylærbiologiske metoder og histologi. Dine primære opgaver vil være at støtte den daglige laboratorieforskning, men samtidig også støtte enhedens mange læger/ph.d.-studerende med deres projekter og analyser.
Dine arbejdsopgaver vil være:
• drift af forskningslaboratoriet (bufferfremstilling, vedligehold af apparatur mv.)
• molekylærbiologiske analyser herunder mRNA transkriptionsanalyser (Nanostring), dPCR og ELISA
• ekstraktion af RNA og DNA fra både væv og blod
Vi forventer, at du:
• er uddannet cand. Scient i humanbiologi
• har stor erfaring med ekstraktion af RNA og DNA
• har erfaring indenfor dPCR
Vi ser gerne, at du:
• har stor interesse for laboratoriearbejde og klinisk forskning, primært indenfor kræft
• brænder for et godt arbejdsmiljø
• behersker engelsk i skrift og tale
• er udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og serviceminded
Vi tilbyder:
• god mulighed for at sætte eget præg på dagligdagen
• faglige udfordringer i et spændende forskningsmiljø under stor udvikling
• et team, hvor det kollegiale og gode humør spiller en stor rolle
• tidsbegrænset ansættelse på 15 timer pr. uge med mulighed for eventuel forlængelse
• opstart 1. maj eller snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår
• Løn i henhold til gældende overenskomst
• Ansøgningen skal vedlægges cv med angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser
For mere information bedes du rette henvendelse til professor, overlæge Ismail Gögenur.
Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her