Forsikringsmedarbejder Vil du være med til at sikre, at vores medarbejdere og borgere får den bedst mulige støtte, når arbejdsskader eller andre forsikringssager opstår? Har du erfaring med arbejdsskader og sagsbehandling, et godt overblik og yder god service? Så er du måske den medarbejder, vi søger til vores forsikringsteam i Horsens Kommune.Om osRisiko og Forsikring har 5 ansatte og er en del af Horsens Kommunes centrale økonomifunktion. Vi arbejder i en dynamisk og meningsfuld hverdag, hvor vi hjælper både kommunens medarbejdere og samarbejdspartnere med alle typer af forsikringsspørgsmål. Vi varetager desuden skadesforebyggelse og står for koordinering mv., når det gælder kameraovervågning, tyverisikring og adgangskontrol. Vi lægger vægt på samarbejde, faglighed og en uformel omgangstone.
Dine arbejdsopgaver- Sagsbehandling af hovedsagelig arbejdsskadesager, men også andre forsikringssager
- Rådgivning og vejledning til medarbejdere og ledere om forsikringsmuligheder, rettigheder og forpligtelser
- Opfølgning og koordinering med interne afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
- Sikre korrekt dokumentation og overholdelse af gældende love, regler og retningslinjer
Vi forventer, at du- Har erfaring med forsikringssager og sagsbehandling
- Er fortrolig med lovgivning på området
- Er struktureret, grundig og kan håndtere flere sager samtidigt
- Kommunikerer klart og empatisk med samarbejdspartnere og kolleger
- Trives i et team med en uformel og åben omgangstone
- Har gode formidlingsevner, både mundligt og skriftligt
Vi tilbyder- En spændende og alsidig stilling
- Et engageret og støttende team
- Gode personaleforhold
- Faglig udvikling
- Selvstændighed i opgaveløsningen
- Løn efter gældende overenskomst
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Alsing på
jaal@horsens.dk eller tlf. 76292031
Er du klar til at gøre en forskel? Send din ansøgning, så vi har den senest den 8. oktober 2025
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 43. Vi ser frem til at høre fra dig.