Forsendelsesmedarbejder til Afinitas A/S i Brønderslev
Vil du have en central rolle i en virksomhed med stærke traditioner, høj faglighed og store ambitioner – hvor du samtidig får mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan vi sender vores produkter ud i verden?
Career | a JKS company søger på vegne af Afinitas A/S en forsendelsesmedarbejder, der brænder for at skabe struktur, tage ansvar og sikre, at vores specialdesignede støbeforme og produktionsudstyr når sikkert frem til kunder i hele verden.
Dit ansvar
I denne stilling får du ansvaret for hele forsendelsesområdet – og dermed stor mulighed for at præge både arbejdsgange og udvikling.
Du bliver den, der skaber overblik og driver processerne, så alt bliver pakket, koordineret og sendt til tiden. Dine opgaver bliver blandt andet at:
Pakke og forberede udstyr, støbeforme og komponenter til forsendelse
Læsse og pakke containere til eksport
Koordinere med lager, logistik og salg
Håndtere både planlagte og uforudsete opgaver
Skabe struktur og sikre overblik i en travl hverdag
Plukke og pakke varer selvstændigt
Du står som den ansvarlige i forsendelsen – men aldrig alene. Samarbejdet med lager og produktion er tæt og uformelt, og du bliver hurtigt en vigtig del af holdet.
Hvem er du?
Vi tror på, at din personlighed og dit drive er afgørende for, at du lykkes i rollen. Du skal kunne tage ansvar, trives med deadlines og have lyst til at udvikle og optimere – samtidig med at du spiller dine kolleger gode.
Erfaring fra en produktionsvirksomhed med store emner er en fordel
Du arbejder struktureret, kan skabe overblik og holder hovedet koldt i travle perioder
Du ved, hvor vigtigt det er at levere det, kunden forventer – til tiden
Du har gode IT-evner og bruger IT naturligt til at skabe effektivitet
Du er praktisk anlagt og tager gerne fat, når der er brug for det
Du motiveres af at udvikle og forbedre arbejdsgange
Du har truck- og gerne krancertifikat
Derfor skal du vælge Afinitas A/S
Her får du ikke bare et job – du får muligheden for at blive en central del af en solid virksomhed, hvor man passer på hinanden og skaber resultater sammen.
Stor arbejdsglæde og høj anciennitet blandt medarbejderne
Der fejres jubilæer – mange bliver hos Afinitas A/S i årtier
Fokus på trivsel, fællesskab og udvikling
Ansvar og frihed – kombineret med grundig oplæring fra den nuværende forsendelsesmedarbejder
Afinitas A/S tilbyder
God løn, der løbende matcher dine kvalifikationer og udvikling
Lækker frokostordning
Aktiv personaleforening med sociale arrangementer på tværs af organisationen
Klar til at tage styringen?
JKS Career A/S varetager rekrutteringsprocessen. Send dit CV og en kort, motiveret ansøgning via linket – vi behandler ansøgninger løbende, så søg allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist Anne-Marie Hviid Ekstrøm på 3085 1294.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.