Forretningsudvikler med interesse for AI til Domstolsstyrelsen

fuldtid
Forretningsudvikler med interesse for AI til Domstolsstyrelsen
  • Domstolsstyrelsen
  • Amagerfælledvej 56, 2300 København S
Analytisk stærk udviklingskonsulent med flair for data søges til strategiske projekter inden for kunstig intelligens og datadrevne analyser samt til diverse øvrige forretningsudviklings- og ledelsesunderstøttende opgaver.

Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vi har til opgave at udvikle, administrere og understøtte domstolene og arbejder således for ret og retfærdighed.

Vi tilbyder dig en spændende stilling:

  • på en udviklingsorienteret og uformel arbejdsplads med høj faglighed,
  • hvor du får et stort ansvar i en vigtig samfundsinstitution, og
  • hvor du løbende vil blive udfordret på nye opgaver.
Stillingen er placeret i Center for Forretning og Udvikling (CFU), som har til opgave at udvikle Danmarks Domstole. Centeret har ca. 65 medarbejdere i et stærkt fagligt miljø, som du kan sparre med og søge inspiration hos. Vi lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde. Centeret består af fem enheder. Du kommer til at høre til i den enhed, der hedder Udvikling og referere til udviklingschefen.

Dine opgaver
Udvikling arbejder med forretningsudvikling af Danmarks Domstole. Du kommer blandt andet til at være en del af en arbejdsgruppe, der har ansvaret for implementering af Danmarks Domstoles strategi for brugen af kunstig intelligens. Her vil du særligt være med til at identificere og udvikle use cases for anvendelse af kunstig intelligens, herunder generativ AI og Machine Learning, ved Danmarks Domstole. Du vil blive en del af et nyt område i Domstolsstyrelsen, og du skal derfor være med til at finde nye løsninger og etablere gode arbejdsgange.

Du bliver en del af en lille enhed med andre forretningsudviklere, der ligesom du selv også vil varetage andre opgaver inden for forretningsudvikling. Du vil få en bred indsigt i centerets mange spændende opgaver.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Identificere og udvikle use cases for kunstig intelligens
  • Lave foranalyser og proof of concept
  • Planlægge og drive pilotprojekter
  • Udarbejde business cases og beslutningsoplæg forud for igangsættelse af blandt andet AI-drevne løsninger
  • Identificere udviklingspotentialer i styrelsens brug af data til at understøtte Danmarks Domstole
  • Bygge bro mellem forretning, it, jura og sikkerhed
  • Facilitere tværgående samarbejder og interessenthåndtere mhp. at sikre kvalitet, fremdrift og værdi for forretningen.
Der vil være fokus på din faglige og personlige udvikling blandt andet gennem løbende sparring med kollegaer og chef om opgaver.

Hvem er du?
Du er en bredt funderet og dygtig akademiker, som både har flair for at arbejde med og ikke mindst forstå data. Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.scient.pol., cand.polit., cand.it eller lignende. Du har mindst et par års erfaring og er nysgerrig på, hvordan man kan forretningsudvikle herunder anvende AI på en etisk og forsvarlig måde til at understøtte Danmarks Domstole og har evner til at udvikle konkrete løsninger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at håndtere en bred opgaveportefølje, hvor du løser opgaver, der involverer mange aktører og interessenter, ligesom det er en fordel, hvis du har et vist kendskab til python.

Du behøver ikke at have forudgående kendskab til Danmarks Domstole, men det er afgørende, at du har lyst til at sætte dig ind i organisationen. Det er også vigtigt, at du både trives med at løse opgaver på strategisk niveau og med konkret sagsbehandling.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er struktureret i dit arbejde, tænker fremad og er på forkant med det, der kan planlægges
  • er en stærk analytiker med flair for tal og strategi
  • tager initiativ og ansvar og har lyst til at sætte dig ind i nye områder
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • både har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil afhængig af erfaringer og kompetencer blive ansat som fuldmægtig efter Finansministeriets overenskomst med en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Du vil afhængig af erfaringer og kompetencer også kunne blive ansat som specialkonsulent efter Finansministeriets overenskomst med en række AC-organisationer

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du vil blive omfattet af en attraktiv flekstidsordning samt få mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Amagerfælledvej.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til udviklingschef Jacob Højriis Bock på mobil 21 81 46 72.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.

Ansøgning og øvrige oplysninger
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på "Søg stillingen".

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer), eventuelle udtalelser m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag den 13. juni 2025 kl. 12.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 19. juni og 2. samtaler med udvalgte kandidater den 24. juni 2025.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.





Log ind