Forretningsudvikler / Area Sales Manager til løsningssalg hos Interroll-Joki A/S

fuldtid
Forretningsudvikler / Area Sales Manager til løsningssalg hos Interroll-Joki A/S
  • Interroll-Joki A/S
  • Hammerholmen 2 2650 Hvidovre

Brænder du for salg, forretningsudvikling og automation og har kendskab til logistik og materialehåndtering, så kan dit næste karriereskridt være hos Interroll. Her kan du blive en del af et lokalt dynamisk team i en global markedsledende virksomhed. 

Vi søger en Area Sales Manager, som vil være drivkraften i vores forretningsudvikling på løsninger indenfor materialehåndtering til det danske marked.

Stillingen

Som Areas Sales Manager vil det være dit ansvar at drive udbygningen af Interrolls position på det danske marked for materialehåndteringsløsninger indenfor transport, sortering og distribution.

Din primære opgave bliver at sikre, at Interrolls produkter bliver valgt til større materialehåndteringsprojekter i Danmark. Dette ved at:

  • følge markedet for materialehåndtering i Danmark tæt og skabe relationer og kendskab til Interrolls løsninger hos relevante slutkunder og rådgivere. 
  • identificere og følge potentielle projekter tæt og sikre at Interrolls produkter bliver tilbudt gennem relevante system integratorer.   

Du vil skulle samarbejde med det øvrige salgsteam med at matche projekter til den rigtige system integrator og sikre at Interrolls løsning bliver valgt.

Salget vil primært omfatte vores produktsortiment og løsninger indenfor for conveyors og sortere til håndtering af både pakker og paller.

Til at understøtte dig med det tekniske salgsarbejde, har vi et team af applikations-/salgsingeniører på vores kontor i Hornslet.

Du vil indgå i vores nordiske salgsteam med andre Area Sales Managers fra Danmark og de andre nordiske lande og vil referere direkte til direktøren for den nordiske salgsorganisation.

Stillingen betyder, at du vil skulle dække hele landet, og du vil som udgangspunkt arbejde ud fra hjemmekontor, men der vil også være mulighed for at arbejde ud fra vores kontor i Hornslet eller Hvidovre.  

Din profil

Du byder ind med at være resultatorienteret, struktureret og have et stærkt kommercielt drive og brænder for forretningsudvikling.

Du kan arbejde selvstændigt, men evner samtidigt at samarbejde med teamet og formår at inddrage dine kollegaer i salgsprocessen, så du kan fokuser på det der er væsentligt, for at du får succes. 

Du har erfaring med opsøgende salg til projekter og med håndtering af slutkunder, rådgivere og partnere som en integreret del af salgsprocessen.

Din baggrund er indenfor logistik- og materialehåndteringsbranchen, hvor du har opbygget viden, erfaring og netværk fra dit arbejde hos leverandører, rådgivere eller slutkunder. 

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende din ansøgning og CV på mail til a.ottejorgensen@interroll.com. Har du spørgsmål så ring gerne til Adm. Direktør Anders Otte Jørgensen på 21 44 75 28.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2026.

Om Interroll

Interroll er en førende global leverandør af materialehåndteringsløsninger. Virksomheden er grundlagt i 1959 og har været noteret på den schweiziske børs siden 1997. Interroll tilbyder system integratorer og OEM’ere en bred portefølje af platforms baserede produkter og serviceydelser indenfor kategorierne: Ruller, Drives (tromlemotorer og styringer), Conveyors & Sortere samt Pallet & Carton Flow (faldbaneløsninger til paller og kasser). Interrolls løsninger anvendes indenfor mange forskellige industrier herunder blandt andet pakke- og postforsendelse, e-commerce, beklædning, føde- og drikkevarer, luftfart og bilindustri. Slutbrugere omfatter bland andet Amazon, Coca Cola, DHL, Nestlé og Zalando. Hovedkontoret ligger i Schweitz og Interroll består af 34 selskaber globalt med en årlig omsætning på omkring DKK 4,2 milliarder og 2.300 medarbejdere (2024).Interroll Nordic A/S er det nordiske salgsselskab med ansvaret for Norden samt Baltikum med en omsætning på omkring DKK   320 mio.(2024) og 30 medarbejdere.

Du kan læse mere om Interroll på: www.interroll.com.

Log ind