Forretningssystemejer til KU IT på Københavns Universitet Vil du være med til at løfte Københavns Universitets digitale ambitioner? Har du stærke kompetencer indenfor administrative processer og forretningskritiske digitale løsninger? Lægger du vægt på gode relationer til brugere og samarbejdspartnere, sikkerhed og gode brugeroplevelser? Så er det dig, vi leder efter. Du får muligheden for at være med til at understøtte Københavns Universitets overordnede opgave ved at skabe de bedste rammer for forskning, uddannelse og formidling af ny viden til gavn for samfundet. Det bliver du en del af Du bliver en del af sektionen Administrative Systemer, som ligger i KU IT. Sektionen består af en gruppe på tre forretningssystemejere samt 6 application managers og 9 application specialists. Sektionen er en del af området Digitale Løsninger Administration, som udover sektionen Administrative Systemer består af sektionen Projekter administration, hvor der er ansat 8 projektledere. Hele området arbejder for at sikre, at de administrative systemer på KU understøtter brugernes arbejde bedst muligt.
Du får en bred berøringsflade til resten af organisationen. Du kommer bl.a. til at samarbejde med de øvrige afdelinger i Universitetsadministrationen samt kollegerne i sektionen og resten af KU IT for at sikre, at brugerne får maksimalt udbytte af KU IT’s løsninger og services.
Vi søger to forretningssystemejer til henholdsvis WorkZone, som er KU’s ESDH/EIM-platform samt KU’s IT Service Management system (ITSM). Begge systemer er centrale administrative værktøj på KU.
Om jobbet Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder vil være som forretningssystemer på et af de to systemer, hvor du indgår i et systemteam rundt om det pågældende system. Du vil samarbejde tæt med en application manager og én eller flere application specialists. På WorkZone er der desuden endnu en forretningssystemejer i teamet.
Dine opgaver vil primært være at arbejde med konfiguration af forretningsrettede løsninger og processer i WorkZone eller ITSM.
Hovedopgaver som forretningssystemejer - Som forretningssystemejer er du bindeled mellem forretningen og det øvrige KU IT.
- Indsamling og prioritering af brugernes ønsker og behov i forhold til udviklingen af systemet primært via superbrugere og procesejere
- Kommunikation til brugerne omkring opgraderinger, funktionalitet mm.
- Effektiv og sikker drift, vedligeholdelse og support af systemet i samarbejde med resten af systemteamet
- Forretningsmæssigt ansvar ifm. opgraderinger og ændringer – herunder forretningsmæssig test
- Høj kvalitet i dokumentation af de løsninger, der implementeres på platformen
- Ansvar for informationssikkerhed på platformen, herunder brugerreviews og anden kvalitetskontrol
Om dig Du er først og fremmest drevet af nysgerrighed, er videbegærlig og evner hurtigt at sætte dig ind i ukendt land. Du er samtidig brugerorienteret og er god til at sætte dig ind i brugernes behov, så du kan levere IT-løsninger, som understøtter deres hverdag bedst muligt. Du er en god samarbejdspartner, som trives i at være en del af et team og deler ud af din viden.
Det er ligeledes vigtigt, at du har kompetencer inden for forvaltning af forretningskritiske digitale løsninger, der understøtter administrative forretningsprocesser. Det er også vigtigt, at du er vant til at have fokus på sikkerhed, kvalitet og brugerorienteret systemanvendelse.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende:
- WorkZone som platform eller IT Service Management Systemer
- Administrative processer
- Deltagelse i IT-projekter og dagligt samarbejde med IT-funktioner
Vi vil også lægge vægt på, at du
- Er god til at holde styr på mange sager på en gang og bevare overblikket
- Proaktivt søger løsninger på udfordringer, når du ser dem
- Kan lide at have kontakt med mange mennesker i løbet af en dag
- Er god til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan balancere mellem kvalitet og hastighed
- Har personligt gennemslagskraft
- Er god til at overholde egne og andres deadlines.
Som udgangspunkt har du en akademisk eller IT-mæssig uddannelse, men der er også mulighed for, at du har en stærk profil med en anden uddannelsesmæssig baggrund.
Vi tilbyder dig - En lærerig arbejdsplads med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer
- Et godt arbejdsmiljø i sektionen, hvor vi samarbejder i mindre fagteams omkring forretningsområderne
- En spændende stor IT-afdeling med ca. 350 kolleger fordelt på mange forskellige fagligheder
- En god arbejdsplads, hvor der også er tid til det sociale samvær
Om KU IT som arbejdsplads KU IT holder til i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 132 KBH N, og der er mulighed for gratis parkering. KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitetets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.
KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere fælles morgenmad og fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.
Løn og ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost. Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaring og kompetencer eller PROSA med indplacering i løngruppe 3 eller 4 afhængig af erfaring og kompetencer.
Yderligere oplysninger Vi søger 2 forretningssystemejere. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder, Line Møller på 21 32 82 56 eller
lmc@adm.ku.dk Sådan søger du jobbet Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter, så vi har den senest den 7. december 2025, kl. 23:59. Vi afholder samtaler løbende og senest den 11. december 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Line Møller eller TR teams: PROSA: trprosa@adm.ku.dk eller AC:ac-tr@adm.ku.dk