Forretningsorienteret GIS-systemkoordinator til Danmarks største trafikselskab

fuldtid
Forretningsorienteret GIS-systemkoordinator til Danmarks største trafikselskab
Som GIS-systemkoordinator hos Movia bliver du ansvarlig for koordinering, vedligeholdelse og videre udvikling af Movias geografiske informationssystemer (GIS). Du får en nøglerolle i at sikre, at geodata anvendes effektivt og strategisk til at understøtte planlægning, beslutningstagning og drift af den kollektive trafik på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Du vil arbejde tæt sammen med kolleger fra både IT, planlægning, analyse og drift, samt eksterne samarbejdspartnere, herunder kommuner, trafikselskaber og leverandører.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:
  • Koordinering og vedligeholdelse af Movias GIS-platform og -data.
  • Hjælpe forretningen med at se muligheder for at bruge GIS til yderligere analyser.
  • Ansvar for kvalitetssikring og strukturering af geodata, herunder rute- og stoppestedsdata.
  • Understøttelse af analysearbejde med geodata til brug for planlægning, kundeinformation samt andet forretningsbehov.
  • Integration af GIS med andre forretningssystemer (f.eks. planlægningssystemer, driftsafviklingssystemer, datavarehus, Rejseplanen mv.).
  • Levering af GIS-data til interne og eksterne interessenter (f.eks. Rejseplanen, kommuner).
  • Udvikling og dokumentation af GIS-processer og datamodeller.
  • Deltagelse i tværgående projekter, hvor GIS og rumlige analyser indgår.
  • Brugersupport og rådgivning i forhold til GIS-værktøjer og databrug.
  • Evaluering og implementering af nye GIS-teknologier og løsninger.
  • Samarbejde med leverandører om vedligehold og videreudvikling af GIS-løsninger.

Vi forestiller os, at du har:
  • En relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for geoinformatik, geografi, ingeniørvidenskab, IT eller tilsvarende, og du kan både have flere års erfaring eller være nyuddannet.
  • Erfaring med GIS-systemer, gerne ESRI (ArcGIS Pro, ArcGIS Online, Field Maps, Geocortex).
  • Kendskab til datamodellering, SQL og evt. programmering/scripting (Python eller lignende).
  • Erfaring med systemkoordinering, dataintegration og drift af GIS-løsninger.
  • Gode samarbejdsevner og evnen til at kommunikere komplekse tekniske emner klart.
  • Erfaring fra offentlig forvaltning, transportsektoren eller infrastrukturplanlægning.

Dit kommende team
Du bliver en del af et stærkt og hjælpsomt systemforvaltningsteam med 15 systemkoordinatorer, 2 Azure-specialister og 4 systemudviklere.

Teamet har en nøglerolle i Movias organisation som bindeled mellem IT og forretningen. Vi arbejder agilt, deler viden og har en uformel og god omgangstone.

Vi tilbyder
Du får et spændende job i en organisation, der arbejder med samfundskritiske og bæredygtige løsninger. Du bliver en del af et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde er en naturlig del af hverdagen. Derudover får du gode muligheder for faglig udvikling og for at præge fremtidens mobilitetsløsninger.

Ansættelsen sker på attraktive vilkår i henhold til gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Ansøgning
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning afsted med det samme.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2025

Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter nærmere aftale.

Hvis du har spørgsmål, eller bare er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Admir Begic på tlf. 4097 4404 eller IT-chef Per Lindblad Johansen tlf. 2622 4999.

Om Movia
Movia er Danmarks største trafikselskab og arbejder for at skabe grøn, effektiv og sammenhængende kollektiv trafik i hele Østdanmark. Vi samarbejder med kommuner og regioner om bus-, flextrafik- og lokalbanetrafik og udvikler løsninger, der gør det let at være kunde i den kollektive trafik.

Movia er en offentlig virksomhed med en stor ambition om at være en attraktiv arbejdsplads for både medarbejdere og ledere. Derfor har vi også en række sociale tilbud, en medarbejderfond, fitnessrum, efteruddannelse, seniorordning, interne netværk, tæl skridt kampagne, vi cykler til arbejde, og en kantine med det økologiske sølvmærke fra Fødevarestyrelsen - for bare at nævne nogle.

Vi bor i moderne lokaler centralt placeret ca. midt mellem Valby Station og København Syd og (selvfølgelig!) med flere buslinjer direkte til vores dør ved Toftegårds Plads.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind