Forretningskonsulent med flair for Scrum og komplekse sammenhænge

fuldtid
Forretningskonsulent med flair for Scrum og komplekse sammenhænge
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus

Kan du få forretningsbehov, teknik og mennesker til at spille sammen på den nationale FUT-platform – og trives du med at facilitere agile processer i et politisk styret landskab? Så har vi et spændende job til dig. 


Udbredelsen af telemedicinske løsninger kommer kun til at blive vigtigere og vigtigere de kommende år. Det her er et job, der placerer dig i en nøglerolle i at omsætte behov og muligheder fra både interne og eksterne interessenter til konkrete løsninger i vores forvaltning af Fælles Udbredelse af Telemedicinsk Infrastruktur (FUT).  

Som vores forretningskonsulent indgår du i direkte dialoger med samarbejdspartnere om infrastrukturelle ændringer på den visionære platform, der skal understøtte det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. 

Udover din rolle som forretningskonsulent er du Scrum Master for et dedikeret udviklingsteam, som varetager infrastrukturen for telemedicin-løsninger på tværs af kommuner og regioner i DK. Du sørger for at facilitere de agile processer og skabe transparens og fremdrift i teamets arbejde. Du er med til at sikre, at løsningerne matcher forretningens behov, og du bidrager aktivt til teamets kommunikation og samarbejde – både internt og ud mod organisationen.  

Vi ser gerne, at vores nye kollega... 

  • har erfaring med behovsafdækning, analyse og formidling i en kompleks organisation 
  • har arbejdet som Scrum Master og gerne har en certificering med i tasken 
  • kender til sundheds-it eller andre regulerede domæner 
  • trives med mange interessenter og har blik for både samarbejde og fremdrift 
  • kommunikerer klart og skaber struktur – også når tingene er komplekse 

Vi arbejder i en virkelighed, hvor både tekniske, organisatoriske og politiske hensyn spiller ind. Det kræver derfor, at du har det godt med at have en central rolle i at navigere i komplekse beslutningsmiljøer og formidle teknisk indhold på en måde, der skaber klarhed og retning.  

Godt arbejdsmiljø, gode kolleger og hybridt arbejdsliv  
I området Fællesoffentlige Produkter får du 22 dygtige kolleger, der gerne vil udfordres fagligt. Vi har en uformel omgangstone og et miljø, hvor der også er plads til det gode humør.  

Digitalisering og It i Region Midtjylland er med sine mere end 560 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause.  

For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1 samtaler med din leder, så du og din leder hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.  

Digital Sundhed Danmark 
Som led i Sundhedsreformen forventes forvaltningen af FUT at overgå til den nationale organisation Digital Sundhed Danmark i januar 2027. Det er en fællesoffentlig organisation, der skal samle styringen af digitale løsninger og infrastrukturer i sundhedsvæsenet. Vi forventer, at FUT-forvaltningen fra januar 2027 får tjenestested i Aalborg, men med mulighed for at arbejde fra Aarhus i overgangsperioden. 

Er det dig, vi hører fra?    
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du skal sende senest d. 11. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler d. 17. juni 2025, og du må i forbindelse med processen forvente at skulle udfylde en personprofil. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Fællesoffentlige Produkter Winnie Mortensen Hvam på mail wihvam@rm.dk eller tlf. +45 3059 5775. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Vil du vide mere om FUT? 
Alle 98 kommuner og 5 regioner i Danmark er gået sammen om en infrastruktur, der er en visionær teknisk platform til at understøtte en tværsektoriel indsats på sundhedsområdet målrettet borgere i eget hjem, herunder understøtte udveksling af data. Region Midtjylland er udpeget af de 103 ejere til at sikre den daglige styring og samarbejdet omkring drift og videreudvikling af FUT Infrastrukturen. Der er tegnet kontrakt med en ekstern driftsleverandør. 

Den samlede FUT-organisation består af FUT-Systemadministrationen (teamet), leverandører, der leverer til FUT Infrastrukturen, telemedicinske løsninger og deres leverandører samt lokale supportfunktioner i kommuner og regioner. 

Du kan læse mere om Fælles Understøttelse af Telemedicin på https://fut-portal.rm.dk 

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Log ind