Forretningsanalytikere med interesse for porteføljestyring

fuldtid
Forretningsanalytikere med interesse for porteføljestyring
  • Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
  • Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Vil du være med til at bidrage til udviklingen af gældssystemerne i en af Danmarks største it-organisationer? Kan du strukturere og formidle informationer? Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du skal kunne begå dig på alle niveauer i organisationen. Lige nu søger vi nye kolleger, og måske er det dig, vi leder efter.

Bliv en del af et team, hvor kollegial sparring er drivkraft for en god opgaveløsning
Du bliver en del af et team, hvor opgaven er at sikre, at de rigtige it-initiativer prioriteres, og gevinsterne realiseres på gældsområdet. Vi arbejder datadrevet og tager udgangspunkt i et roadmap (udviklingsplan), hvor vi løbende koordinerer forretningsmæssige prioriteringer, udvikling, implementering, gevinstrealisering, kapacitet og økonomi. Vi arbejder direkte op mod ledelsen i Gældsstyrelsen ift. afrapporteringer, godkendelser af justeringer i roadmap mv.

Du bliver ansat i kontoret ”It-Porteføljestyring og Implementering”, som organisatorisk ligger i Gældsstyrelsen. Kontoret arbejder særligt tæt sammen med Udviklings- & Forenklingsstyrelsens, der har ansvaret for udviklingen af it-løsningerne, ligesom kontoret arbejder tæt sammen med Skattestyrelsen, idet kontoret deltager i et større program om opkrævning og inddrivelse.

Du kan se frem til varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med, at der er gode muligheder for læring, sparring og kompetenceudvikling. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og vi har stor fokus på den sunde travlhed. Porteføljestyringskontoret ligger centralt på Frederiksberg med ca. 100 meter til Flintholm station med nem adgang til tog og metro. Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart, så rejseaktivitet kan forekomme.

Om stillingen
Vi søger nysgerrige, selvstændige og udadvendte kolleger, som har stærke egenskaber inden for analyse og formidling.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte.

  • At identificere og beskrive forretningens behov for it-understøttelse
  • At beskrive og optegne brugervendte processer
  • Bistå Product Manager og Systemarkitekt med afklaring af forretningsmæssige og tekniske problemstillinger
  • Bistå Product Owners med forretningsmæssige afklaringer
  • Deltage i forretningsmæssige afklaringer med eksterne leverandører
For at lykkes i stillingen kræver det, at du finder det spændende at arbejde sammen med mennesker med forskellige faglige baggrunde. Derudover skal du have lyst til at lære og at arbejde med fagområder, som du måske ikke tidligere har beskæftiget dig med.

Selvstændig, udadvendt og serviceminded profil
Vi forestiller os, at du kommer med minimum 3-5 års erhvervserfaring - gerne med indsigt i forretningsanalyser, styring, og it-udvikling, og du har nogle års erfaring med lignende opgaver i en styrelse eller en større organisation.

Du indgår i et team, hvor opgaverne primært består af:

  • Forretningsmæssige afklaringer med kolleger fra Gældsstyrelsen
  • Analyser og konsekvensoplæg
  • Opfølgning på fremdrift og afvigelser mhp. hvordan det påvirker roadmap.
  • Rapporteringsmateriale til ledelsen (boards og fora)
  • Økonomiopfølgning
  • Administrative opgaver ifm. med udviklingsvendtplanlægning.
  • Løbende drøftelser med Arkitektur, Product Managers og projektledere fra udviklingssiden ift. planlægning af roadmap.
For at trives og lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • Er god til at skabe relationer og kan begå dig på alle niveauer i organisationen
  • Kommunikerer godt på skrift og i tale
  • Har en proaktiv og selvstændig tilgang til de forskelligartede opgaver
  • Er detaljeorienteret, kan lide at arbejde med data og analyser, arbejder struktureret og kan håndtere korte deadlines
  • Er serviceminded og gerne vil bidrage til udviklingen vores koncept til datadrevet styring/ledelse.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest d. 27. maj 2025 via linket ”Søg stillingen”. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef for It-Porteføljestyring og Implementering, Tina Svan Colding på telefon 72389316 eller på LinkedIn.

Vi afholder samtaler løbende. Eventuelle 2. samtaler vil blive afholdt i uge 24 og 25.

Der kan indgå en case, logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige samt indhenter referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner

Ansættelse vil være pr. 1. august 2025 eller efter nærmere aftale. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Log ind