Har du lyst til at skabe fortællinger med udgangspunkt i børnenes perspektiv? Og at skabe en børnebog og et nyt fysisk børneunivers til bibliotekerne på Lolland? Og brænder du for, at flere børn får gode oplevelser med at læse? Så vil vi gerne høre fra dig.Projektet ”Børnenes Bog & Bibliotek” søger børnebogsforfatter og -illustrator (gerne i én og samme person) til udvikling af en figur og fortælling på baggrund af samskabelsesworkshops med børn i efteråret 2025 og foråret 2026. Samskabelsesforløbene vil foregå på Nakskov og evt. på Maribo Bibliotek og skal have følgende produkter som resultat:
- En pegebog og stofbog til alle børn i Lolland Kommune i alderen 4-6 måneder, uddelt af Sundhedsplejen.
- En bog og en maskot til alle børn på deres 2-års fødselsdag.
- En bog til alle børn i 0-klasse (5-6 år).
- En ny indretning af biblioteket med leg og aktiviteter baseret på fortælleuniverset fra bog og maskot i stor og lille størrelse.
Vi forestiller os, at alle produkter bygger på samme figur og fortælling, som du udvikler inspireret af samskabelsesworkshops med børn og deres voksne.
Projektet udvikles i samarbejde med Center for Børnenes Hovedstad i Billund, som indgår som kompetenceudviklende partner i forhold til samskabelsesworkshops med børnene.
Konkret forestiller vi os, at du - Bidrager til planlægning af forløbet i samarbejde med medarbejdere fra LollandBibliotekerne.
- Deltager i ca. 6 samskabelsesworkshops med børn og deres voksne, der afvikles af en gruppe af bibliotekets personale i november og igen i februar i Nakskov. Bibliotekets personale forestår workshops. Din deltagelse vil være mhp. at få indblik i børnenes perspektiv og forestillingsverden.
- Deltager i et seminar i kompetenceudviklingsforløbet med Center for Børnenes Hovedstad mhp. metoder til at omsætte børnenes perspektiv og ideer til figur og fortælling.
- Udvikler fortælleunivers til bøger, figur og indretningselementer til LollandBibliotekerne på baggrund af inspiration fra samskabelsesworkshops (december 2025 – maj/juni 2026).
- Udvikler konkrete bøger med illustrationer samt medvirker til udvikling af indretningselementer til biblioteker med udgangspunkt i bøgerne.
- Deltager i udstilling af proces og fernisering af endelige produkter og indretning.
En mere detaljeret (foreløbig) plan for leverancer inkl. tidsplan kan ses i bilag 1 nedenfor. Den endelige plan aftaler vi i samarbejde med dig.
De konkrete produkter suppleres af formidlingstiltag i 2027-2029. Der indgås særskilt aftale om denne del. Ligeledes er der mulighed for – på et senere tidspunkt – at indgå i en opdatering af bøger og/eller indretning.
Kort om projektetProjektet er et 4-årigt læselystprojekt støttet af A.P. Møller fonden. Med Børnenes Bog & Bibliotek vil vi lade de lollandske børn opleve glæden ved fortællinger. Gennem indretning, nyskrevne bøger, udvikling af en maskot og særlige børnearrangementer, vil vi vise, at biblioteket er et sted med oplevelser, også for dem, der måske ikke læser så meget. Vi lægger vægt på, at projektets produkter udvikles sammen med børnene.
Om digVi forventer, at du har erfaring med børn i alderen fra ½-6 år, at du har udgivet mindst én børnebog som forfatter og/eller illustrator, og at du har mod på at skabe en figur og et fortælleunivers med inspiration fra samskabelsesworkshops med børn og forældre/personale samt at skabelsesprocessen bygger på designtænkning, dvs. at vi forventer, at du har lyst til at få feedback på dit arbejde fra børn og deres voksne.
Løn- og ansættelsesvilkårAflønning for udvikling af bøger, maskot og stofbog samt indretningselementer sker i form af et honorar på i alt kr. 200.000 + moms, inkl. godtgørelse for kørsel og evt. overnatning i forbindelse med deltagelse i møder og workshops.
Honorarer udbetales i fire rater efter aftale. Hvis I er to om at løse opgaven (forfatter og illustrator er ikke en og samme person), skal honorar, kørsel og overnatning dække løn for begge parter.
Tidsplan og datoer for workshops i november og februar aftales. Du vil skulle deltage fysisk i enkelte workshops og møder med projektgruppen i Nakskov.
Se vedhæftede
leveranceplan (PDF)
OphavsretLollandBibliotekerne står for produktion af de værker, der skal fremstilles som et resultat af projektet. Alle produkter stilles gratis til rådighed og distribueres af LollandBibliotekerne til børn i Lolland Kommune fra 2026 og frem, i bibliotekets indretning og digitalt på SoMe og hjemmeside. Formålet er alene at fremme en aktiv læsekultur på Lolland.
Forfatteren/illustratoren overdrager ophavsretten samt enhver anden immateriel rettighed og knowhow relateret til alle leverancer i projektet fuldstændigt og ubegrænset til LollandBibliotekerne. Der ydes ikke særskilt vederlag, medmindre andet følger af ufravigelige regler.
LollandBibliotekerne er forpligtet til at navngive Illustratoren/forfatteren ved enhver omtale af projektet for almenheden. Forpligtelsen skal ske under hensyn til god skik, som det er forudsat i lov om ophavsret.
LollandBibliotekerne er forpligtet til at navngive illustrator/forfatter på de bøger og stofbog, der fremkommer som et resultat af projektet.
Forfatter/illustrator har tilladelse til at offentliggøre produkter, der fremkommer som et resultat af projektet, som del af egen portfolio.
AnsøgningsprocesVi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du meget gerne må præsentere dig som forfatter/illustrator.
Ansøgningsfristen er d. 20. oktober.
Vi forventer at holde 1-2 samtaler med den/de udvalgte kandidater i uge 43 eller 44.
Første samtale vil være et online møde på ca. 30 minutter. Hvis du og vi kan finde en fælles forståelse for opgaven, kan du blive inviteret til et fysisk møde på Biblioteket i Nakskov. Du/I vil få et honorar på kr. 3000,- + moms og få dækket udgifter til transport.
Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte biblioteksleder, Charlotte Greve på tlf. 21 35 48 19.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!