Folkeskolelærer til mellemtrin

fuldtid
Folkeskolelærer til mellemtrin
  • Brønderslev kommune
  • Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Lærer til mellemtrinnet på Toftegårdsskolen

Toftegårdsskolen søger en engageret og fagligt stærk lærer hurtigst muligt og senest 1. december 2025.

Stillingen er fastansættelse på fuld tid.

Vi søger en lærer, der kan undervise i 

4. årgang: Dansk, engelsk og natur/teknologi 

6. årgang: matematik 

Toftegårdsskolen er en skole med stort lokalt engagement i forældregruppen. Vi har fokus på fællesskab, faglighed og trivsel. Vi arbejder målrettet med fællesskabende didaktikker, udeskole og aktionslæring som bærende pædagogiske greb. Hos os er elevernes læring og sociale udvikling tæt forbundet – vi tror på, at børn lærer bedst i inkluderende fællesskaber, hvor de kan bidrage med deres forskellige styrker.

Vi tror også på, at lærere med forskellige kompetencer bidrager bedst til skolens hverdag og udvikling. Vi prioriterer både klasseteam og afdelingsteam, så man ikke føler sig alene med en opgave. Vi er teamspillere, og det forventer vi også at vores kommende kollega er. 

Vi er glade for-, og stolte af vores skole. Vi har plads både ude og inde samt ”højt til loftet”. 

Toftegårdsskolen har en almen afdeling med et til to spor, en specialafdeling samt en afdeling for juniormesterlære i 8. og 9. årgang. Der går knap 300 elever på skolen, og vi er knap 60 medarbejdere. 

Vi søger en lærer, der

  • kan skabe et trygt og læringsfremmende miljø gennem imødekommende og tydelig klasserumsledelse.
  • har solid erfaring med differentiering i undervisningen og kan tilpasse faglige forløb til elever med forskellige forudsætninger og kompetencer.
  • har lyst og evne til at udvikle praksis sammen med kolleger gennem co-teaching, aktionslæring og teamsamarbejde.
  • ser muligheder i at inddrage udeskole og varierede læringsmiljøer som en naturlig del af hverdagen.
  • er holdspiller og bidrager aktivt til skolens professionelle fællesskab.

Vi tilbyder 

  • en engageret kollegagruppe med fokus på samarbejde og udvikling.
  • en skolekultur, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd.
  • mulighed for at præge skolens pædagogiske udvikling.
  • en hverdag, hvor både lærere og elever udfordres og støttes til at blive den bedste udgave af sig selv.
  • Se gerne Toftegårdsskolens Facebook profil.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid hvor løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 Der indhentes reference, børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV samt relevante bilag senest 23. oktober via rekrutteringsportalen.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 28. oktober fra kl. 15.30.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Weinkouff på 9945 4880.

Der vil være mulighed for rundvisning på skolen mandag d. 20. oktober kl. 16.00. Tilmelding til skolens sekretær: 9945 4880.

 

Log ind