Vi søger en engageret og fleksibel servicemedarbejder til en stilling på 25 timer om ugen med opstart hurtigst muligt.
Om stillingen
Som servicemedarbejder hos FUV bliver du en vigtig del af den daglige drift i vores inspirerende uddannelsesmiljø og videnscenter. Du vil få en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, der alle bidrager til at skabe de bedste rammer for vores studerende, kursister og medarbejdere.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Rengøring og almindelig oprydning i lokalerne
Mødeunderstøttelse; klargøring og mødeforplejning
Praktisk assistance i forbindelse med pastoralseminarieuddannelsen og kurser
Praktisk hjælp til kolleger i huset
Vi søger en person, der:
Er serviceminded og god til at samarbejde
Bidrager til at skabe en imødekommende kultur i forhold til alle, der kommer hos FUV
Kan arbejde selvstændigt og effektivt
Har praktisk sans og lyst til at tage fat
Vi tilbyder:
En alsidig og meningsfuld hverdag i et fagligt og engageret miljø
· Et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen sker på individuelle vilkår, og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdssted: FUV Aarhus, Skt. Markus Kirkeplads 1,1., 8000 Aarhus C.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 4. december 2025. Der afholdes samtaler den 10. december.
Ansøgning og CV stiles til videns- og kursussekretær Hanne Hemdorff og sendes til HDH@km.dk, med emnefeltet ”Servicemedarbejder”. For yderligere oplysninger kontakt områdeleder for Viden og udvikling, Annette Brounbjerg Bennedsgaard: tlf. 2046 9997.
Om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
FUV blev etableret i 2014, hører under By-, Land- og Kirkeministeriet og har en selvstændig bestyrelse. Centrets opgaver er organiseret med to hovedområder: 1. Uddannelse, 2. Viden og Udvikling. FUV uddanner og efteruddanner præster, provster, kirke- og kulturmedarbejdere og provstisekretærer og bidrager til at skabe udvikling inden for de folkekirkelige aktiviteter på et vidensbaseret grundlag. FUV har lokaliteter i København, Løgumkloster og Aarhus.
FUV ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.