Fokusklassen på Hals Skole søger en uddannet pædagog til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts eller snarest muligt.
Fokusklassen i Hals har en bred målgruppe inden for autisme, ADHD/ADD, generelle indlæringsvanskeligheder samt andre lignende udfordringer. Der er aktuelt 38 elever tilknyttet Fokusklassen.
Eleverne er opdelt i to grupper: indskoling/mellemtrin og mellemtrin/udskoling. Stillingen er primært tilknyttet den yngste gruppe, men du skal også kunne se dig selv i arbejdet med den ældste elevgruppe, da børnegrupperne løbende kan ændre sig og medføre rokeringer blandt personalet. Elevgruppen består af børn med komplekse problemstillinger, herunder udfordringer med koncentration, opmærksomhed, motorik, sansebearbejdning, socialkognitive kompetencer og kommunikation. Eleverne kan fremstå psykisk sårbare og udviser ofte tegn på psykisk belastning, som kan komme til udtryk gennem stress, angst/uro, udadreagerende adfærd, skolevægring eller social tilbagetrækning. Eleverne har behov for en anerkendende og helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i deres ressourcer og allerede opnåede kompetencer. Der arbejdes ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor fokus er på elevens styrker med henblik på at fremme faglig, social og personlig udvikling.
I Fokusklassen er der aktuelt tilknyttet 7 lærere og 5 pædagoger. Alle medarbejdere har alle deres timer i Fokusklassen og arbejder i faste teams med ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen for hele elevgruppen. Som pædagog har du en understøttende rolle, hvor du bidrager til at skabe ro, afholder samtaler med elever og varetager pædagogiske aktiviteter for de elever, som af forskellige årsager ikke kan deltage i undervisningen. I Fokusklassen er grænserne mellem faggrupperne flydende, og alle medarbejdere deltager i både faglige, undervisningsmæssige og pædagogiske opgaver.
Elevernes skoletid er dagligt fra kl. 8.00 til 13.00. Der arbejdes ikke med et traditionelt skoleskema, men der tages udgangspunkt i elevernes individuelle faglige niveau fra kl. 8.00 til 10.00. Efter kl. 10.00 arbejder vi med projekt- og emnebaseret undervisning med fokus på samarbejde, fællesskab og praksisorienterede læringsformer. I emneundervisningen inddrages flere fag ad gangen, og der arbejdes ud fra fælles mål på tværs af fag. Et emne varer typisk 3–5 uger, og eleverne inddrages i videst muligt omfang i forhold til ønsker til indhold. Undervisningen er i høj grad praktisk, alternativ og bevægelsesorienteret, og social træning er en væsentlig del af hverdagen.
Som pædagog i Fokusklassen følger du eleverne i løbet af skoledagen og videre over i DUS. Her består dine opgaver blandt andet i at:
I DUS varetager du både opgaver som pædagog for Fokusklassen og for almenskolens DUS for 0.–3. klasse.
I skoledagen lægger vi vægt på, at du som pædagog:
Har du særlige kompetencer eller en profil inden for fx musik, kreative aktiviteter, værkstedsarbejde, udeliv eller andet relevant, hører vi meget gerne fra dig.
Vi søger en medarbejder, som trives i arbejdet med børn, der stiller krav om overskud, hjertevarme, humor, struktur, faglighed og tillid – også når børnenes adfærd kan være udfordrende. Derudover søger vi en medarbejder med god fysisk form, da eleverne har behov for en voksen, der kan deltage i alle fysiske aktiviteter.
Hals Skole har ca. 215 elever fra 0.–9. klasse samt en specialafdeling. Herudover er der ca. 40 elever på Hals Skoles afdeling i Hou.
Vi tilbyder en udviklende og inspirerende arbejdsplads med et positivt og kollegialt arbejdsmiljø. Til skolestart har vi indrettet nye, flotte og rummelige lokaler samt optimale udearealer til alternativ undervisning. Disse omfatter blandt andet dyrehold, et stort overdækket udeområde med strøm, wifi og vand samt adgang til å, skov og åbne engområder. Desuden ligger skolen tæt på hav, strand og havn, som ofte inddrages i undervisningen.
Yderligere information om skolen findes på skolens hjemmeside www.halsskole.dk samt på skolens Facebookside Hals Skole.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Frost fra den 5. januar på telefon 25 20 58 95.
Samtaler afholdes i uge 5.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere