fuldtid
Fødevarestyrelsens Laboratorium i Ringsted søger laborant
Vær med til at kontrollere dyrefoder og sikre sunde planter.
Om jobbet:
Ansættelsen sker på Fødevarestyrelsens Laboratorium i Ringsted i Sektion for Plantesundhed og Fodersammensætning. Vores opgave er bl.a. at undersøge planter for sygdomme (bakterier, virus, svampe m.v.) der er reguleret i lovgivningen i EU eller andre steder i verden. Desuden kontrollerer vi foder for indhold af animalske bestanddele, GMO og for botanisk indhold. Vores opgaver er meget alsidige og omfatter alt fra propning af kartofler, lægning af frø, vask af jordprøver, opsætning af PCR og mikroskopering af både jord, foder og planteprøver.
Opgaverne omfatter:
• Forberedelse af prøver til analyse med mikroskopi eller realtime PCR
• Analyse af foder for indhold af animalske produkter (Mikroskopi og realtime PCR)
• Analyse af foder for botanisk indhold (Mikroskopi)
• Analyse af jordprøver fra kartoffelmarker (især Mikroskopi)
• Analyse af plantemateriale for mikroorganismer (især Realtime PCR)
• Afrapportering af resultater
• Løbende kvalitetskontrol
I sektionen er vi i alt 15 medarbejdere fordelt på 3 akademikere og 11 laboranter. Arbejdet foregår i teams med typisk 3-5 kolleger. Vi ser frem til en ny kollega der vil være med til at bidrage i en hyggelig og travl hverdag.
Om dig
Du er uddannet laborant – gerne med arbejdserfaring inden for Mikroskopi og PCR.
Erfaring inden for analyser på plante eller foderområdet er en fordel, men ikke et krav.
Det er vigtigt, at du er fleksibel og ansvarlig for dine opgaver. Du er parat til at ændre planer med godt humør og gå-på mod, da vores hverdag kan være både travl og svær at forudsige. Du er interesseret i sektionens opgaver og deltager i den fælles opgaveløsning.
Om Fødevarestyrelsens Laboratorium
Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted har i alt ca. 110 medarbejdere. Vi er opdelt i et laboratoriesekretariat og 4 faglige sektioner: Kemiske Fødevareforureninger, Fødevarekemi, Plantesundhed og fodersammensætning samt Mikrobiologi.
Laboratoriet udfører specialiserede kemiske, mikroskopi og mikrobiologiske analyser af fødevarer og foder samt diagnostik af plantemateriale for plantesygdomme. Laboratoriet er akkrediteret og nationalt referencelaboratorium på en række områder.
Vi har fleksible arbejdstider, en aktiv personaleforening, kantine, arbejdspladsmotion og adgang til fysioterapi. Laboratoriet er desuden let at komme til med offentlig transport da det er tæt på Ringsted Station.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere mellem Skatteministeriet og HK Stat.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Ringsted.
Forventet start er 1. september 2025.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 23. juni 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 27.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Ole Søgaard Lund på tlf.: 7227 6100 eller via e-mail: OLSLU@fvst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.