Unik mulighed for at blive en del af et engageret team omkring patienten med diabetisk fodsår i Diabetisk Fodsårscenter, Ortopædkirurgisk Afsnit, Hjørring.
Du vil indgå i et multidisciplinært samarbejde med læger og sygeplejersker fra Ortopædkirurgisk afdeling, samt fra Endokrinologisk afdeling, hvor vi samler os fagligt omkring patienten med diabetisk fodsår i et samlet pakkeforløb. Konkret betyder det, at patienten får behandling af både sår, diabetes og fodterapi i samme besøg på hospitalet.
Din funktion vil bestå af selvstændige konsultationer, og konsultationer sammen med sårsygeplejerske/sårlæge. Det kan være både planlagte/akutte/subakutte ambulante konsultationer, opfølgningsbesøg for afsluttet patienter, samt konsultationer til vores indlagte patienter med diabetiske fodsår. Her vil den fodterapeutiske behandling sker under indlæggelse, så patienten spares et besøg på hospitalet efter udskrivelse.
Dine opgaver vil være inden for diabetes undersøgelser og behandling, herunder fokus på profylaktisk behandling, aflastningsterapi samt ordination og kontrol af specialfodtøj.
Du vil få mulighed for at udvikle dit fag og faglige viden inden for diabetes behandling med afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver på højt fagligt behandlingsniveau. Alt efter dine kompetencer og erfaring med patientgruppen, vil der være mulighed for at oplæringsforløb hos Fodterapeuterne i Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital. Dine fagspecifikke kompetencer vil også komme læger, og sygeplejersker i sårambulatoriet til gavn, da vi ser vigtigheden af at de faglige kompetencer kobles, og vi lærer af hinanden. Alt sammen til gavn for vores patient med diabetiske fodsår.
Din baggrund
- Du er statsautoriseret fodterapeut, gerne med nogle års erfaring, men ikke et krav.
- Gerne erfaring med behandling af diabetiske fodsår, men ikke et krav.
- Naturligt flair for at anvende IT systemer.
- Din personlige organisering sikrer overblik og struktur på din arbejdsdag, da hverdagen hurtigt kan ændre sig.
- Du trives med at arbejde selvstændig samt teambaseret.
- Du ser muligheder, deler gerne din viden og deltager i udviklingen af behandlingstilbuddet til vores patienter.
- Du har lyst og ægte interesse i at møde patient og pårørende lige der hvor de er, og tage udgangspunkt i deres unikke situation.
- Du er en god kollega, som medvirker til en god arbejdsdag og støtter op om teamets samlede indsats.
Vi kan tilbyde dig
- Et tæt samarbejde omkring en fantastisk patientgruppe. Nogle af vores patienter kender vi gennem længere tid, og de udviser os stor tillid omkring deres situation.
- Yderst engageret kollegaer med mange års erfaring og engagement inden for specialet.
- Imødekommenhed og godt humør er en del af hverdagen også med plads til at være ny og stille alle mulige spørgsmål.
- Varierende arbejdsopgaver med indflydelse på opgaveløsningen
- Omskiftelig, udfordrende og til tider travl hverdag.
- Ansættelse fra 1/1 2026
- Ansættelse på 24 timer ugentlig på hverdage, mødetiden er 08-16:00.
- Arbejdsplan kendes 4 uger frem. Fast fremmøde tirsdage og onsdage, den sidste dag kan være mere fleksibel efter lægebemanding.
Vi forestiller os, at du har egen fodterapeutisk klinik eller arbejde som fodterapeut, hvor du har lyst til at udvide dit arbejdsliv som fodterapeut for en spændende patientgruppe og i et teamsamarbejde, samtidigt med dit arbejde i klinik.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Danske Fodterapeuter og Regionernes lønnings- og takstnævn. Din ansættelse er omfattet af lokal løndannelse. Såfremt du ikke allerede er ansat i region Nordjylland, vil der være prøvetid på 3 måneder.
Har du interesse i stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Ledende Oversygeplejerske Jane B. Andersen på mobil 51821190 eller mail
j.andersen@rn.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgningsfristen er den 20/11 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. november 2025.
Der indhentes til alle ansættelser i Region Nordjylland straffeattest og børneattest. Der tages også referencer ved indstilling til ansættelse.
Vi ser frem til din ansøgning, som
du bedes sende via link i denne annonce. ----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.