Har du brug for et sabbatår inden studierne kalder, så er jobbet som piccoline/piccolo hos Focus Advokater i Odense måske noget for dig! Vi søger to pålidelige og engagerede medarbejdere.
Der vil være oplæring af vores nuværende piccoline i begge tilfælde.
VI TILBYDER
Vi kan tilbyde et afvekslende job i et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Bestilling og opfyldning af kontorartikler og receptionsgaver
Indkøb og opfyldning af frugt og mælk
Rengøring af kaffemaskiner, sodavandsmaskine, ismaskine og tømning af opvasker
Budture og diverse indkøb
Indsamling og indscanning af post
Kopieringsopgaver og øvrigt forefaldne arbejde
VI FORVENTER
Det er vigtigt, at du er kvik, pligtopfyldende, kan tage initiativ og arbejde selvstændigt. Du skal være udadvendt og service-minded, samarbejdsvillig og have en god ordenssans. Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt fra kl. 7.30 - 16.00.
YDERLIGERE INFORMATION
Tiltrædelse henholdsvis den 1. juni eller senere og 15. august 2025. Angiv venligst i din ansøgning, hvilken stilling du ønsker at søge.
Ansøgningsfristen for begge stillinger er den 6. maj.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at rette henvendelse til direktionsassistent Vicki Bang, vb@focus-advokater.dk.
Skynd dig at søge - vi glæder os til at læse din ansøgning! Du søger stillingen online ved at trykke på ”søg stillingen”.
Focus Advokater er en af Region Syddanmarks største selvstændige advokatvirksomheder med 75 medarbejdere, hvoraf 37 er jurister. Vi er specialiseret i erhvervsjura og yder nærværende, kompetent og innovativ rådgivning på et højt fagligt og etisk niveau gennem forretningsforståelse og indsigt i virksomhedernes behov. Vi er på forkant med digitale teknologier, der indgår som en integreret del af opgaveløsningen. Vi har kontorer i Odense, Svendborg og København. Vi er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og vokser.
Vil du vide mere om os, vores værdier og vores tilgang til rådgivningen, så læs mere på www.focus-advokater.dk.