FM Portører søger portør til dagvagt på Bispebjerg og Frederiksberg hospital

fuldtid
FM Portører søger portør til dagvagt på Bispebjerg og Frederiksberg hospital
  • Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
1 fuldtidsstilling som uddannet portør til dagvagter er ledig til besættelse pr. 1.maj 2025 med primær tilknytning på Frederiksberg hospital. Arbejdstiden er 37 timer pr. Uge i gennemsnit.

Primært ansat på dagvagter kl. 7.00 til 15.00 og kan være vagtsat på begge hospitaler. Der vil dog indgå afløsning på aften og nattevagter samt weekender.

For at sikre en helhedsorienteret opgaveløsning, har alle portører som udgangspunkt potentielt tjeneste på alle afdelinger, og kan blive pålagt at hjælpe til, på alle afdelinger ud over deres stamafdelinger.

Vi tilbyder:
Et udfordrende og afvekslende job i en moderne serviceorganisation med fokus på samarbejdet såvel internt som eksternt. Vi gør meget ud af at bevare et godt arbejdsmiljø og følger nøje den udvikling, der løbende sker indenfor portørarbejdsområdet. Der vil være introduktion ved tiltrædelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet hospitalsportør, gerne med erfaring fra lignende stilling
  • har gode samarbejdsevner og et godt overblik
  • er fleksibel og har lyst til en meget omskiftelig hverdag
  • kan kommunikere professionelt
  • er stabil, ansvarsbevidst i teamarbejde, selvstændig og har evne til at kunne modtage og formidle arbejdsopgaver/meddelelser videre
  • har en social og kollegial indstilling samt overskud og vilje til positivt at indgå i et bredt samarbejde, såvel med kollegaer og ledelse, som med brugerne
  • kan træffe en beslutning og handle rationelt og hurtigt i pressede situationer
  • kan anvende PC på brugerniveau
  • er parat til at deltage i vores kompetenceudviklingsprogram samt uddannelse til plejeportør og vagt og sikkerhedskursus
Yderligere oplysninger om stillingen får du hos Martin Jacobsen på telefon 20352348

Ansøgningsfrist: 17.april 2025

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 17

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af 500 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet således, at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation, vi er en del af selve behandlingen.


Log ind