Flere jurister til Koncern Indkøb, Region Sjælland i Roskilde

fuldtid
Flere jurister til Koncern Indkøb, Region Sjælland i Roskilde
  • Region Sjælland
  • Ny Østergade 7, 4000 Roskilde

Flere jurister søges til spændende udbuds- og kontraktopgaver

Vil du være med til at skabe det bedste sundhedsvæsen? Har du lyst til at dygtiggøre dig inden for – eller har du erfaring med – offentlige anskaffelser, ikke mindst udbuds- og kontraktjura? Trives du i en uformel og humoristisk omgangstone i en sektion af dygtige jurister og Contract Managers, og kan du samarbejde med såvel IT-arkitekter som klinisk personale? Så er jobbet måske lige dig!

Om jobbet

Vi søger både nyuddannede og erfarne jurister.

Du vil, alt efter interesser og erfaring, få mulighed for at specialisere dig inden for eksempelvis it-kontraktsret, medico teknik, tjenesteydelser og lignende.

Dit arbejde vil gøre en mærkbar forskel og være med til at skabe mere sundhed for pengene for borgerne i Region Sjælland. Du træder således ind i en yderst vigtig stilling med gode muligheder for, at du kan dygtiggøre dig og sætte din faglighed i spil inden for udbuds- og kontraktjuraen.

Du vil få mange spændende samarbejdspartnere både internt i Koncern Indkøb, i Region Sjælland som helhed, blandt regionens leverandører og i de fire andre regioner. Har du øje for god kommunikation og kan du tale lige godt med direktøren som IT-arkitekten, så har du en klar fordel.

Du vil blive en del af sektionen Kontraktstyring og Jura med 11 andre medarbejdere med forskellig faglig baggrund, herunder samlet set 7 sprudlende jurister, der rummer en bred vifte af erfaring.

Vi lægger vægt på et tæt og uformelt samarbejde, hvor vi bistår hinanden.

Juristerne i sektionen rådgiver, kvalitetssikrer og sparrer med de øvrige sektioner i Koncern Indkøb samt bl.a. sygehusene og Region Sjællands mange øvrige afdelinger og enheder om:

  • Indgåelse af kontrakter
  • Styring og opfølgning på regionens mest kritiske kontrakter
  • Ændringer af kontrakter
  • Kontrakttvister
  • Kontraktuelle og udbudsretslige problemstillinger
  • Valg af udbudsstrategi
  • Gennemførelse af markedsdialog
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrakter
  • Gennemførelse af evt. prækvalifikation
  • Gennemførelse af tilbudsevaluering
  • Håndtering af indkomne spørgsmål under udbudsproces
  • Gennemførelse af evt. forhandlingsrunder
  • Herudover håndterer juristerne i sektionen aktindsigtsanmodninger

Om dig

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur eller cand.jur.

Hvis du er nyuddannet, er det vigtigt, at du har lyst til at specialisere og dygtiggøre dig inden for udbuds- og kontraktjura. Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til kontraktret og udbudsret.

Hvis du er en erfaren jurist, ser vi gerne, at du har mindst 3 års erfaring med udbuds- og kontraktjura, og vi ønsker os rigtig meget, at du – ud over at have erfaring med juridisk sagsbehandling – også har erfaring som juridisk rådgiver og sparringspartner. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation og kendskab til håndtering af anmodninger om aktindsigt.

Vi lægger både i forhold til nyuddannede og erfarne jurister vægt på, at du har stærke analytiske evner og motiveres af at løse komplekse opgaver og udfordringer. Du er ikke bange for at tage initiativ, kan arbejde selvstændigt og har gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt på dansk. Du er omstillingsparat og kan tåle, at dine planer for arbejdsdagen i nogle tilfælde må nederst i bunken, fordi der opstår en akut situation, og dine kollegaer har brug for din hjælp.

Du lægger vægt på at levere kvalitet og er motiveret for at udvikle dig fagligt, f.eks. via kurser og efteruddannelse.

Om os

Du vil blive en del af sektion Kontraktstyring og Jura. I Koncern Indkøb er vi ca. 60 medarbejdere, som samlet varetager de væsentligste indkøbsfunktioner i regionen, herunder udarbejdelse af kategoristrategier, forbrugsanalyser, udbud, fællesregionale udbud, beredskabslagre og operationelt indkøb. Vi har et tæt samarbejde med koncernindkøbsafdelingerne i de fire andre regioner.

Vi bor i et lyst og moderne åbent kontormiljø, der blot ligger et stenkast fra Roskilde station. Du vil opleve god sparring med dine kollegaer, både uformelt og systematisk. Vi kaster hurtige bolde mellem hinanden til dagligt, men vi er også gode til at kaste spændende, sociale arrangementer i kalenderen.

De strategiske retningslinjer for Koncern Indkøbs arbejde finder du i Region Sjællands indkøbspolitik og i Regionernes indkøbsstrategi.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Der er ledelsesmæssig respekt for god balance mellem privatliv og job.

Koncern Indkøb er en del af Koncern Økonomi, som er et tværgående center i Region Sjælland. Centeret består af ca. 120 medarbejdere og har ansvar for styring af regionens budget, indkøb og udbud, regnskab, betalingsprocesser, økonomisystemer, forretningscontrolling og en række analytiske opgaver på tværs af regionens virksomhedsområder.

Ansøgning

Send din ansøgning snarest muligt – og senest 17. oktober 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43-44.

Forventet start 1. december 2025 eller før.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Iben Søndersted, chef for Kontraktstyring og Jura på telefon 20 26 73 35. Iben vil blive din personaleleder.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind