Huset Venture Kolding tilbyder nu et unikt og spændende salgsjob i en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med bæredygtig udvikling og sætter ESG i højsædet.
Vi søger en sælger, der kan gå forrest i at skabe salg og samarbejde omkring vores produkter og serviceydelser i forhold til virksomheder og eventuelt forhandlere. Vi har taget de første skridt og har i dag forhandlere og virksomheder, som vi samarbejder med. Vi har brug for en sælger, der tager det til næste niveau.
Huset Venture Kolding upcycler og designer produkter i et recycling & design-koncept, hvor vi genanvender ressourcer og materialer til nye bæredygtige designprodukter. Produkterne er interiør- og taskeprodukter og henvender sig til private, virksomheder og forhandlere. Huset Venture Kolding løser også opgaver inden for Pakkeri & Montage for andre virksomheder, hvor de outsourcer deres opgaver til os.
Faglige og personlige kvalifikationer:
Vi forventer, at du har erfaring med B2B salg, præsentationer og kontakt til virksomheder, at du af natur er opsøgende og ser muligheder. Du er god til at skabe relationer og vedligeholde disse, og du kan se dig selv i hovedrollen, som den der skaber salget og tager ansvar. Du er en selvstarter, men får naturligvis den nødvendige introduktion. Du har flair for IT og kan løfte de administrative opgaver, der følger med.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en socialøkonomisk virksomhed i vækst, og i Huset Venture Kolding har vi tydelige værdier for vores samarbejde med hinanden. Vi spiller hinanden gode, vi løfter i flok, og vi kommunikerer ærligt, tydeligt og direkte. Vi forestiller os en effektiv ugentlig arbejdstid på 12-15 timer.
Om Huset Venture Kolding
Huset Venture er en socialøkonomisk virksomhed, hvis formål er at skabe arbejdspladser til mennesker ansat på særlige vilkår i form af fleksjob eller lignende. Huset Venture Kolding driver forskellige erhvervsområder inden for recycling & design, pakkeri & montage og tekstil produktion. Vi har samtidig mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelsesrettede forløb, hvor vores erhvervsområder fungerer som jobtræningsbaner. Vi står for en socialfaglig, beskæftigelsesfaglig og virksomhedsrettet indsats der skal skabe vejen ind på arbejdsmarkedet for den enkelte ledige.
Forudsætning
For at komme i betragtning til jobbet, skal du være visiteret til fleksjob via kommunen.
Du skal have mulighed for at stille egen bil til rådighed.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt via følgende link:
https://husetventure.dk/fleksjob-saelger-b2b/
Spørgsmål til stillingen kan besvares af regionschef Karsten Hjort-Enemark, på 5116 4052 eller mail: karstenhe@husetventure.dk.