Finanstilsynet søger et par nye kollegaer til arbejdet med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering

fuldtid
Finanstilsynet søger et par nye kollegaer til arbejdet med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering
  • FINANSTILSYNET
  • Strandgade 29, 1401 København
Vi arbejder med en række spændende områder inden for både tilsyn, lovgivning og internationalt arbejde. Vi har brug for nye kolleger med akademisk baggrund, der har interesse for tilsyn, analyse og risikovurdering, ikke mindst i forhold til virksomhedernes systemer til transaktionsovervågning. Er det dig, vi leder efter?

Hvem er vi?

Du vil blive en del af et kontor med 24 medarbejdere med forskellig akademisk baggrund. Vi består af tre teams. Du vil blive en del af inspektionsteamet, hvor vi bl.a. risikovurderer de finansielle virksomheder og tager på inspektioner i virksomhederne. Virksomhederne udvikler sig meget på det teknologiske område, og vi har stort fokus på at følge med i denne udvikling.

Du vil også kunne få opgaver i det team, som har internationale opgaver.

Vi har en stor berøringsflade med de andre kontorer i Finanstilsynet samt en række myndigheder og brancheorganisationer inden for området. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde, vi hjælper hinanden, og vi går i dialog med både interne og eksterne interessenter.

Hvilke opgaver skal du løse?

Du vil bl.a. skulle være med til at:

  • Risikovurdere virksomhederne
  • Foretage analyser af virksomhedernes data og systemer
  • Fastlægge hvad inspektioner skal omfatte
  • Korrespondere og gå i dialog med virksomhederne om inspektionerne
  • Deltage i og drive inspektionerne ude i virksomhederne
  • Skrive rapport efter inspektionerne
  • Gennemgå virksomhedernes opfølgning på påbud mv. fra inspektionerne.
Ud over inspektionerne deltager kontoret også i internationalt arbejde. Her kan du få opgaver særligt i forhold til kontorets arbejde med udstedelse af regulatoriske tekniske standarder fra EU.

Kontoret varetager derudover en række andre opgaver med bl.a. behandling af ansøgningssager, samarbejde med en lang række myndigheder, brancheorganisationer mv. samt vejledning af virksomheder og borgere. Du vil også kunne få opgaver inden for nogle af disse dele af vores arbejde.

Hvad forventer vi af dig?

1. Du er grundig, ansvarsbevidst og kan holde hovedet koldt Du er struktureret og tager ansvar for dit arbejde. Du leverer arbejde af høj kvalitet og kan prioritere dine arbejdsopgaver og bevare overblikket i en travl hverdag. Kontoret har mange frister, og det er vigtigt, at opgaverne bliver fulgt til dørs.

2. Du er god til at kommunikere Du er god til at målrette din kommunikation til modtageren, og du indgår gerne i dialog både telefonisk, på skrift og på møder.

3. Du løser opgaver selvstændigt, men er god til at samarbejde Du trives med at have selvstændige ansvarsområder og opgaver. Du er samtidig en holdspiller og klar til at arbejde for at nå i mål med opgaverne sammen med kollegerne. Du har i det hele taget en åben og interesseret tilgang til opgaverne, virksomhederne under tilsyn, dine samarbejdspartnere og kolleger.

4. Du har en relevant faglig baggrund Du har en relevant akademisk uddannelse som f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.jur. eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har relevant erfaring fra en offentlig myndighed eller den finansielle sektor.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Derudover er stillingen betinget af, at du til enhver tid skal kunne opnå og opretholde den for stillingen nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 18.september 2025. Husk at uploade dit CV, stemplet og underskrevet eksamensbeviser med karakterer og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi forventer at holde 1.samtaler i uge 39 og 2.samtaler i uge 40. Vi gør opmærksom på

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen eller til opgaverne, er du velkommen til at ringe til kontorchef Heidi Ravnholt, tlf. 33 55 84 41, eller vicekontorchef Mette Tidemann Juul, tlf. 33 55 82 92.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.





Log ind