Financial Controller til Creativ Company

fuldtid
Financial Controller til Creativ Company
  • Creativ Company A/S
  • Rasmus Færchs Vej 23, 7500 Holstebro

Vi søger en Financial Controller med overblik, indsigt – og blik for detaljen. Er du typen, der har styr på både månedsluk og årsluk – og som elsker, når tallene stemmer? Har du en skarp analytisk sans og lyst til at præge økonomien i en forretning med ambitioner? Så er det måske dig, vi leder efter.

Creativ Company er en af Nordeuropas førende leverandører af kreative hobbymaterialer og legetøj. Vi er en kapitalfondsejet virksomhed i rivende udvikling, hvor leg og kreativitet er i centrum. Hos os går medarbejderkultur og socialt ansvar hånd i hånd med vores forretningsmål. Vi stræber efter at blive bedre hver dag – og vi sætter en ære i at skabe en imødekommende og ambitiøs arbejdsplads.

Du bliver en del af et stærkt team med tre andre controllere, der hver har deres eget speciale. Vi er gode til at sparre og hjælpe hinanden, og vi arbejder tæt sammen med økonomiafdelingen, hvor vi har fem dygtige kolleger. Du refererer til vores Senior Business Partner.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejdelse af budgetter i tæt samarbejde med afdelingslederne
  • Månedlige budgetopfølgninger
  • Udarbejdelse af analyser og rapporter til direktionen
  • Koordinering og deltagelse i revisionen af internationale datterselskaber samt koncernregnskab
  • Sikre korrekte intercompany transaktioner og afstemning heraf
  • Assistere ved udarbejdelse af Transfer Pricing-dokumentation
  • Sikre struktur, compliance og løbende udvikling i økonomifunktionen

Hvem er du?

Du er fagligt stærk, struktureret og har en naturlig evne til at skabe overblik – også når der er mange bolde i luften. Du trives med at tage ansvar og være tæt på beslutningerne, og du har lyst til at gøre en forskel i en afdeling, hvor både faglighed og samarbejde vægtes højt.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant finansiel uddannelse (HD, cand.merc eller lignende)
  • Har erfaring indenfor finansiel controlling – gerne i en mellemstor eller større virksomhed
  • Er hjemmevant i Business Central (BC) eller lignende ERP-system og har du erfaring med BI-værktøjer vil det være en fordel. Vi anvender PowerBI
  • Er skarp til analyser og kan formidle økonomiske sammenhænge klart og præcist
  • Er struktureret og detaljeorienteret – uden at miste det strategiske overblik
  • Tager ansvar, følger op og arbejder selvstændigt med dine opgaver
  • Trives med samarbejde på tværs af afdelinger og har let ved at skabe relationer

Vi tilbyder

Hos Creativ Company får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med plads til sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med højt til loftet – både fysisk og mentalt
  • Indflydelse på processer og mulighed for at sætte dit præg på økonomifunktionen
  • En hverdag præget af samarbejde, åbenhed og ambitioner
  • Et socialt og uhøjtideligt arbejdsmiljø i en international virksomhed

Hvem er vi?

Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer samt legetøj til kunder i mere end 40 lande. Vi har salgsselskaber i 9 europæiske lande og er samlet set 300 kolleger – hvoraf cirka 230 arbejder på hovedkontoret i Holstebro.
Vi har et bredt sortiment med over 20.000 varenumre, som vi ekspederer fra vores automatiserede lager i Holstebro.

Hos os bliver du en del af en international virksomhed i vækst, hvor vi har en imødekommende, uhøjtidelig og ambitiøs arbejdskultur – og hvor vi hver dag arbejder for at gøre hinanden og forretningen endnu bedre.

Læs mere her: https://www.cchobby.dk/om-os

Bliv en del af Creativ Company

Vil du være med til at præge økonomien i en virksomhed i vækst? Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind