Hos Modulex Group får du en hverdag fyldt med muligheder, både menneskeligt, fagligt og karrieremæssigt. Som virksomhedens nye Financial Controller kan du blandt andet glæde dig til:
Kort sagt: Vi leder efter dig, der vil være med til at gøre en forskel i en virksomhed, som vil fremad.
Om jobbet
Du bliver en del af økonomiteamet, som spiller en vigtig rolle som supportfunktion for hele Modulex Group. Teamet håndterer en bred vifte af opgaver for det danske selskab – lige fra bogføring, controlling, afstemninger og rapportering til budgetter, skat og moms. Derudover modtager teamet rapporteringer fra de internationale business units, som hver især står for deres egen lokale økonomi. Økonomiteamet samler alle disse data til én samlet koncernrapportering på både uge-, måneds- og årsbasis.
Med reference til Chief Finance & Operations Officer, vil du selvstændigt og i samarbejde med to dygtige kollegaer varetage opgaver inden for disse områder. Du får en bred kontaktflade, blandt andet til fabriksdirektøren, som du støtter med analyser, forecasts og økonomisk sparring, der understøtter driften. Du bliver også sparringspartner for Chief Finance & Operations Officer i økonomiske beslutningsprocesser.
Stillingen kombinerer hands-on regnskabsopgaver med analytiske opgaver som controlling og rapportering – med mulighed for at få flere ansvarsområder, hvis du har lyst til det.
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:
Der er tale om en fuldtidsstilling med base på kontoret i Billund.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse, fx HD-R, cand.merc. eller tilsvarende, og nogle års erfaring med regnskab og økonomi – måske fra revision eller økonomifunktionen i en virksomhed. Du har styr på regnskabsudarbejdelse og er vant til at arbejde med tal i både detaljer og helhed.
Som person er du positiv og imødekommende, ambitiøs og klar til at bidrage til en god stemning i hverdagen. Du arbejder struktureret, har blik for detaljen og trives med at tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger. Du har gode IT-færdigheder, er nysgerrig på nye systemer og formår at bevare overblikket, når der er gang i mange opgaver på én gang.
Du har lyst til at tage fat på en bred pallette af opgaver og kan begå dig på tværs af organisationen. Du opsøger selv dialog og har mod på at bringe din faglighed i spil, også når der skal træffes beslutninger på højere niveau.
Modulex blev grundlagt i 1963 af LEGO-gruppen og har i over 60 år været en førende aktør inden for skiltning og branding. I dag er Modulex Group en multinational virksomhed med global rækkevidde og tilstedeværelse i mere end 300 byer på tværs af 45 lande. Hos Modulex Group er man eksperter i at levere komplette visuelle kommunikationsløsninger og tilbyder alt fra planlægning og design til produktion og installation af skilteløsninger. Koncernen har fokus på innovation og leverer skræddersyede projekter til kunder verden over ved hjælp af avanceret teknologi og en stærk global produktionsekspertise.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig, så send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, til PRO&CO, som står for rekrutteringen, via knappen "Søg stillingen" herunder.
Vi afholder sommerferie i uge 29, 30 og 31, og gennemgår først ansøgningerne i august. Men tøv endelig ikke med at sende din ansøgning afsted allerede nu – vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PRO&CO på telefon: +45 96 60 32 00.