Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du struktureret og elsker tal? Trives du med at arbejde med bogførings- og økonomiopgaver og sætter en ære i at løse opgaverne godt og til tiden? Kan du se dig selv i et mindre team, hvor man hjælper hinanden? Så er du måske den nye kollega, Aarhus Havn står og mangler.
Aarhus Havn er en afgørende del af den kritiske nationale infrastruktur og forbinder dansk erhvervsliv med hele verden. Sammen med de mange virksomheder og mennesker på havnen arbejdes der hver dag for at sikre den danske forsyning, for arbejdspladser og for udvikling både lokalt og nationalt.
Vi er på udkig efter en Financial Assistant, der kan indgå som en vigtig del af teamet sammen med dine kollegaer og sikre et korrekt regnskab, løbende optimering af økonomiprocesserne og ikke mindst den bedst mulige service til resten af organisationen.
Du vil primært arbejde inden for kreditorområdet, men alle arbejdsopgaver inden for bogholderi vil forekomme, da vi i teamet tager over for hinanden, når der er behov for det.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
Kreditorbogholderi, inkl. daglig behandling og bogføring af fakturaer og udlæg samt afstemninger af kreditorer, bank og regnskabskonti.
Udarbejdelse af repræsentationsopgørelse.
Superbruger ift. systemer i kreditorfunktionen (bl.a. D365FO, Acubiz og ExFlow).
Debitorbogholderi ift. viderefakturering (skadessager samt ad hoc)
Håndtering af opkald og mails fra leverandører og kollegaer.
Deltagelse i månedsafslutning og årsafslutning.
Proaktiv deltagelse i forhold til løbende optimering og digitalisering af økonomiprocesserne.
Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen.
Du bliver en del af Aarhus Havns finansafdeling, hvor du refererer til Head of Finance Helle Lønroth. I afdelingen bliver dine nærmeste kollegaer to Financial Assistants, en Business Controller og en Financial Student Assistant.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du…
Har en relevant uddannelse såsom finansøkonom, Financial Controller eller tilsvarende.
Har en stærk økonomisk værktøjskasse og en struktureret, analytisk og grundig tilgang til dit arbejde.
Kan være med til sikre kvalitet og overblik opgaveløsningen og spotte, hvor der kan optimeres.
Er stærk til Excel og kan bruge den øvrige del af MS Office-pakken.
Er samarbejdsorienteret, går på arbejde med et godt humør og en positiv tilgang til nye arbejdsopgaver.
Uanset om du er ny i faget eller har flere års erfaring, hører vi gerne fra dig.
En arbejdsplads med en stolt kultur og høje ambitioner
Du bliver en del af Danmarks største og vigtigste erhvervshavn, der arbejder for at skabe fremtidens bæredygtige havn, hvor erhvervslivet kan vokse i en foranderlig verden.
Vi er en arbejdsplads med en stolt kultur, hvor 116 engagerede kollegaer vil være klar til at arbejde sammen med dig. Kollegaer, der står for alt fra sejlads, krankørsel, IT-sikkerhed og kommunikation til økonomi, ingeniørarbejde og salg. Vidt forskellige arbejdsopgaver, men fælles om en stolt kultur, hvor vi har høje ambitioner og løfter i flok. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens. Men til gengæld er de stort set altid spændende.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som Financial Assistant, hvor løn, pensions- og ansættelsesvilkår er efter gældende KL-overenskomst.
Dine arbejdsdage vil som udgangspunkt være hos Aarhus Havn, Vandvejen 7, 8000 Aarhus. Der vil være fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde i det omfang, opgaverne tillader det.
Spørgsmål
Aarhus Havn samarbejder med Searcher om rekrutteringen til denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Reffstrup, Managing Partner på tlf. +45 2277 1490 eller Emma Hvam Christensen, Research Consultant på +45 3066 7183.
Du er også velkommen til at kontakte Head of Finance ved Aarhus Havn, Helle Lønroth på telefon 2045 8781.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.