FGU underviser til matematik og samfundsfag

deltid
FGU underviser til matematik og samfundsfag
  • S/I FGU-Midtjylland
  • Gyldenrisvej 4, 8800 Viborg
FGU Midtjylland, Viborg søger en FGU-underviser til matematik og samfundsfag.

 

FGU Midtjylland i Viborg søger en relationel stærk FGU-underviser til matematik og samfundsfag. Underviseren skal arbejde tæt sammen med undervisere på fagtemaerne, så teori og praksis går hånd i hånd.

 

 Vi har brug for en FGU-underviser:

  • med en uddannelsesbaggrund som lærer med matematik og samfundsfag som linjefag og gerne med erfaring med målgruppen.
  • der kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen individuelt og med kolleger.
  • der kan skabe læring for- og føre eleverne til prøve på G- til D-niveau
  • som kan have et struktureret overblik over undervisningssituationer, og samtidig være fleksibel og skabe et inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
  • som, i samarbejde med kolleger, kan udvikle på og optimere fagene og arbejdsgangene i dagligdagen.
  • der kobler teori og praksis tæt sammen
  • med kendskab til eller uddannelse i KRAP, eller med villighed i at uddanne sig i det ved start.
  • der trives med at arbejde helhedsorienteret med unge, der befinder sig på forskellige niveauer, som både kan stå med eleverne i en autentisk situation og udføre administrative opgaver. Med autentisk mener vi, at undervisningen dels foregår på FGU i værkstedet, men også i samarbejde med det omkringliggende samfund.
  • som er aktiv medspiller i udviklingsfællesskaber i personalegruppen, hvor forskellige fagligheder mødes for at skabe praksisbaseret dannelse og læring for målgruppen.
  • som er rummelig og kan trives med det omskiftelige der måtte være i en pædagogisk hverdag.

 

Vi ønsker en FGU-underviser:

  • med gode praksisnære, nytænkende og konkrete bidrag til den daglige undervisning med de unge.
  • som i tæt samarbejde med kolleger kan møde, fastholde og løfte den enkelte unge.
  • som går ressourceorienteret og anerkendende ind i det kollegiale
  • som bidrager med lethed og smil, og som gerne går et ekstra skridt for både kolleger og elever.
  • med veldokumenteret uddannelsesbaggrund, som læreruddannelse e.l. og gerne med undervisnings- og didaktisk erfaring.
  • med kendskab til arbejdet med pædagogiske læreplaner, udviklingspædagogik/psykologi.
  • som aktivt arbejder med egen kompetenceudvikling.
  • som kan arbejde med løbende optag og udslusning af unge i løbet af året.

 

 

Vi tilbyder:

  • et rigtig godt kollegafællesskab, faglig sparring, supervision og nærved-ledelse
  • løbende kompetenceudvikling, hvor KRAP er omdrejningspunktet.
  • mulighed for medindflydelse på en forholdsvis ny uddannelse/sektor.
  • Vores pædagogiske grundlag er funderet i psykologprofessor Jan Tønnesvangs teoriunivers Vitaliseringsmodellen Vi lægger vægt på kompetenceudvikling af underviserne så de unge møder kompetente voksne, der formår at reflektere over egen praksis.
  • Vi arbejder med KRAP (link til KRAP) og alle medarbejdere har gennemgået et omfattende kompetenceforløb i KRAP, flere er uddannede supervisorer og vi anvender supervision i dagligdagen ligesom vi arbejder på at blive KRAP certificeret. Nyansatte vil gennemgå et onboarding-forløb med kompetenceudvikling på minimum et år i KRAP. Som underviser hos os skal du være stærk i at strukturere hverdagen og skabe en fast og god struktur for eleverne og ligeledes selv kunne være fleksibel i din tilgang. Vi møder altid eleverne anerkendende, der hvor de er. Uhensigtsmæssig adfærd betragter vi blot som færdigheder man endnu ikke har lært. Vi har en dokumenteret høj trivsel blandt eleverne og arbejder i vores udviklingssyn hver dag på at blive endnu bedre.

Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.

Henvendelse for yderligere information rettes til skoleleder Klaus Binderup på mail: kbi@fgumidtjylland.dk

Ansøgningen sendes til jobviborg@fgumidtjylland.dk med relevante bilag og referencer. Skriv venligst ”Underviser til matematik og samfundsfag” i emnefeltet.

Stillingen er en fast stilling med en ansættelsesgrad på 0,8 – svarende til ca. 30 timer pr. uge.

Løn efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for FGU-undervisere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse efter aftale.

Log ind