Er du uddannet guldsmed og har du indgående kendskab til faget?
Brænder du for at arbejde med unge mennesker?
Og er du klar på at støtte dem i deres personlige, sociale og faglige udvikling i vejen mod job og uddannelse?
- så er jobbet som Guldsmed på FGU Bornholm måske noget for dig!
FGU Bornholm søger en guldsmed der kan undervise vores elever på FGUs faglige tema Industri, og som samtidig kan føre vores to EUD-lærlinge igennem guld- og sølvsmedeuddannelsen.
Vi forventer at du:
Er uddannet guldsmed og har indgående kendskab til faget.
Vil være en del af smykkeværkstedet under det faglige tema Industri på FGU.
Er klar til at føre vores to lærlinge på FGU-EUD, trinvis igennem guld- og sølvsmedeuddannelsen.
Kan skabe et inkluderende undervisningsmiljø og trives i at arbejde med unge og deres forskellige forudsætninger og udfordringer.
Er god til relationer og har et anerkendende menneskesyn.
Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.
Har mod på at være med til at udvikle undervisningen inden for dit fag, hvor teori og praksis kombineres.
Har erfaring med brug af IT i undervisningen, f.eks. Rhnio og andre kreative programmer.
Er indstillet på at deltage i skolens andre aktiviteter med og uden elever, lige fra ekskursioner, motionsdage, personalemøder, pædagogiske dage, og dagligdagsopgaver i den løbende drift.
Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge egne opgaver.
Er engageret, initiativrig og fleksibel, da hverdagen sjældent er den samme.
Vi tilbyder:
En skole, der konstant er i udvikling, for at opnå det bedste tilbud til vores unge mennesker.
Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
En skole med mange faglige og pædagogiske kompetencer.
Mulighed for at præge indholdet i den daglige undervisning og eksternt samarbejde.
En alsidig hverdag med tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
Fuldtidsstilling (deltidsstilling er også en mulighed, helt ned til 50%).
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, eller senest 1. august 2025.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en arbejdsplads, som vægter humor højt, med en god kollegial atmosfære.
Fleksibilitet og samarbejde er i højsædet, og kollegial sparring er en integreret del af dagligdagen.
Vi tilbyder en alsidig hverdag med spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der vil give en bred erfaring med målgruppen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst (Uddannelsesforbundet).
Ved ansættelse indhentes, referencer, børn- og straffeattest.
Sammen med din ansøgning beder vi dig sende CV og evt. uddannelsesbevis.
Oplysninger vedr. stillingerne kan fås ved henvendelse til Rektor Cathie Westh på mobil 6012 1812.
Yderlige oplysninger om FGU Bornholm kan findes på vores hjemmeside www.fgubornholm.dk eller www.emu.dk.
Ansøgningsfristen for stillingen, er tirsdag den 20. maj 2025, kl. 12.00.
Skriftlig ansøgning sendes til: cfw@fgub.dk eller FGU Bornholm, Minervavej 2, 3700 Rønne.
Mrk. ansøgningen: ”Guldsmed søges til FGU Bornholm”.
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud for unge mellem 15 og 25 år, som ikke er i job eller i gang med en ungdomsuddannelse.
FGU består af tre spor;
- almengrunduddannelse (AGU),
- produktionsgrunduddannelse (PGU) med 12 faglige temaer
- og erhvervsgrunduddannelse (EGU) med delvis praktik i virksomhed.
De tre spor tilbyder undervisning i fag som dansk, matematik, PASE (privatøkonomi, arbejds-, samarbejds- og Erhvervslære), samt følgende valgfag, engelsk, samfundsfag og naturfag.
Det unikke ved FGU er at undervisningen er koblet tæt sammen med praksis og der arbejdes ud fra autentiske opgaver og produktion både selvstændigt og på tværs af skolens faglige områder.
Desuden tilbydes FGU EUD (lærling) indenfor Tømre, Guldsmed og Beklædningsassistent, samt STU særlig tilrettelagt uddannelse.
Alle forløb tilpasses individuelt til den unge og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at komme i job eller uddannelse.