Stillingen
Har du lyst til at være med til at fremstille fremtidens grønne klimaløsninger? Kan du se dig selv arbejde i en entreprenant virksomhed med vækstambitioner? Så kan du være den næste indkøber hos Fenagy.
Vi søger en erfaren indkøber, som i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i indkøb og planlægning, forestår operationelt indkøb, planlægning og disponering. Du vil også samarbejde med vores engineering-afdeling (el og mekanisk). Af konkrete opgaver i stillingen kan nævnes:
Indkøb og disponering af komponenter til lager via styklister og behovsberegning
Indkøb af ydelser til projekter, hvor du supporterer vores eksterne projektledere og kølemontører, så projekterne afvikles rettidigt.
Akutte indkøb og leverancer samt kontakt til leverandører om opfølgning på hasteordrer og rettidig levering samt differencer på leverancer og priser
Gennemgang af lageromsætningshastigheder og genbestillingspunkter
Vedligeholdelse af leverandørdata
Logistik opgaver
Prioritering af ordrer i forhold til produktionens behov
Håndtering af underleverandør-ordrer med produktion
Materialecertifikater
Du vil få ansvaret for egne produktområder og leverandører. Dette omfatter bl.a. oprettelse af nye varenumre og leverandører.
Du er en god teamplayer, som bidrager med godt humør og gå på mod. Du er vedholdende og bider dig fast, når der er leverancer, som ikke lige kommer til tiden eller leverandøren ikke kan levere til ønsket tid.
Din profil
Du har erfaringer fra teknisk indkøb og planlægning i en produktionsvirksomhed, og du sætter en ære i detaljer og overholdelse af aftaler. Du har gode IT-færdigheder og kan begå dig på engelsk i skrift og tale. Du ser en udfordring i at få tingene til at lykkes og i at få sat system i samarbejde med vores leverandører.
Vi forestiller os at:
Du har et godt overblik og en god analytisk sans
Du er interesse for at arbejde med teknisk indkøb, planlægning og disponering
Du er målrettet og tager ansvar for dine opgaver
Du arbejder systematisk og struktureret
Du er tillidsvækkende og engageret i interaktionen med vores leverandører og kollegaer
Om Fenagy
Fenagy A/S er en førende dansk producent af industrielle varmepumper og køleanlæg med naturlige kølemidler, primært CO2. Firmaet blev grundlagt i 2020, og siden er det gået stærkt. Vi er i dag ca. 100 medarbejdere på kontor og i produktion i Lystrup, lidt nord for Aarhus. Vores største marked er den danske fjernvarmesektor, hvor vi har stor succes med vores bæredygtige CO2-anlæg, og derudover sælger vi løsninger til industrien, hvor vores kombinerede varme- og kølesystemer kan genbruge al overskudsenergi. Vi har ambitiøse planer om også at vækste udenfor Danmark og har stigende aktivitet i England, Norden, Polen og Tyskland. Fenagy er en del af den svenske Beijer Ref koncern.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Klaus Nørgaard på mobil 3115 1861 eller kln@fenagy.dk. Ansøgninger behandles løbende.
Hvad bliver du en del af?
Hos Fenagy vægter vi åbenhed og ærlighed højt. Vi er ambitiøse og vi udvikler os hurtigt. Det gælder blandt medarbejdere, nye produkter, overfor samarbejdspartnere og selvfølgelig overfor vores kunder, som er kernen i alt hvad vi gør. Vi har stor tillid til hinanden, og derfor vil du som en del af Fenagy opleve en høj grad af åbenhed, frihed og ansvar. I vores ESG-rapport kan du læse mere om, hvorfor Fenagy er en attraktiv arbejdsplads, og hvordan du kan være med til at gøre en konkret forskel i den grønne omstilling. Vores produkter understøtter en bæredygtig fremtid, og på det personlige plan kan vi sikre en udviklende og attraktiv karriere, hvor du arbejder med de dygtigste mennesker i branchen. Vi har gode ansættelses- og medarbejderforhold, herunder en pensionsordning og sundhedsforsikring, frugtordning og en aktiv medarbejderklub, der arrangerer 4-5 fællesaktiviteter om året.
Lær os bedre at kende her:
Hjemmeside: www.fenagy.dk
LinkedIn: linkedin.com/company/fenagy
Facebook: https://www.facebook.com/FENAGY-AS-110697184034631/