Faxe Kommune søger en uddannet ernæringsassistent med erfaring i økologi og bæredygtighed til en af vores personalekantiner.

deltid
Faxe Kommune søger en uddannet ernæringsassistent med erfaring i økologi og bæredygtighed til en af vores personalekantiner.
  • Park og Vej, Rengøring og Kantiner, Teknisk Service
  • Tingvej 7, 4690 Faxe
I kantinerne stræber vi hver dag efter at levere mad af høj kvalitet. Vi har en stor indsigt i de økologiske principper og konkrete værktøjer til at hæve antallet af økologiske og bæredygtige måltider i hverdagen. Gæsten er i centrum, og du vil som vores nye ernæringsassistent stå for tilberedning af kold og varm mad, rengøring og opvask samt diverse andre opgaver.

Vi tilbyder

  • et spændende og varieret job, hvor du selv har stor mulighed for at præge arbejdet
  • gode fysiske rammer og supersøde kolleger, som vil hjælpe dig godt i gang. Omgangstonen er venlig, frisk og humoristisk
  • gode rammer for personlig og faglig udvikling
  • søde kunder - som også er dine kolleger
Vi forventer af dig

  • at du har kantineerfaring og brænder for at lave mad - og det må gerne være både lækkert og sundt
  • at du møder glad og iderig på arbejde hver dag - og yder fin service til vores gæster
  • at du trives med alsidige opgaver og tæt teamwork
  • at du taler dansk
  • at du tør tænke nyt og omsætter ideer til handling
  • at du kan lave smørrebrød og varme retter fra bunden
  • arbejde selvstændigt og struktureret, og bevare overblik i stressede situationer
Stillingen er på 30 timer om ugen. Arbejdstiden er i tidsrummet 7-14. Aftenarbejde kan forekomme, men i weekender har du altid fri.

Tiltrædelse 1. september eller efter aftale.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Faxe Kommune går meget op i at fastholde sine medarbejdere og ønsker at borgere og ansatte ser det at bo og arbejde i kommunen som et aktivt tilvalg. Læs mere på https://faxeifaellesskab.dk/ og på https://www.faxekommune.dk/

Samtaler vil blive afholdt i uge 34.

Kantine & Rengøring er en afdeling i Center for Ejendomme, der i alt har ca. 170 ansatte. Øvrige afdelinger er Teknisk Service, Kommunale Bygninger samt Park & Vej. Center for Ejendomme vedligeholder bl.a. 172.000 m2 bygninger, 700 km veje, 778.000 m2 grønne arealer og 175 km vandløb.



Log ind