Vil du gøre en forskel for borgere i Ikast-Brande Kommune og være med til at give dem et stærkere hjerte – både fysisk og menneskeligt?
Vi søger en fysioterapeut med erfaring indenfor hjerterehabilitering og genoptræning af borgere med medicinske og geriatriske problemstillinger, som har lyst til at blive en del af vores stærke faglige fællesskab.
Hos os får du:
• En fast stilling fra 1. december 2025 på 35 timer om ugen (eller efter aftale)
• Dygtige, engagerede kollegaer i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og udvikling går hånd i hånd
• Mulighed for at arbejde både i træningscentrene i Ikast og Brande samt i borgernes eget hjem
• Indflydelse på din hverdag og et arbejdssted, hvor der er plads til både faglighed og humor
Om jobbet
Dine primære opgaver bliver indenfor hjerterehabilitering og genoptræning af borgere med medicinske og geriatriske problemstillinger. Du bliver en del af vores medicinske fagteam, hvor vi arbejder med borgere, der ofte har komplekse problemstillinger og brug for en helhedsorienteret indsats. Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle og kvalitetssikre vores indsatser – så vi hele tiden bliver endnu bedre til at støtte borgerne i deres hverdag. Sammen skaber vi helhedsorienterede forløb, hvor borgerens livskvalitet er i centrum.
Vi håber, du:
• Har erfaring med hjerterehabilitering, medicinske og geriatriske borgere
• Kan motivere og styrke borgerens egne ressourcer i genoptræningen
• Trives med både selvstændigt ansvar og i tværfagligt samarbejde
• Er engageret, nysgerrig og kommunikerer tydeligt – både skriftligt og mundtligt
• Har lyst til at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af vores indsatser
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads, hvor faglighed er i højsædet – og hvor vi samtidig husker at have det sjovt sammen
• Et udviklings- og læringsorienteret miljø, hvor der er plads til sparring og faglig fordybelse
• En kultur præget af åbenhed, energi og godt kollegaskab
• Røgfri arbejdstid og arbejdssted
Om Træning og Sundhedstilbud i Ikast-Brande Kommune
Vi tilbyder træning og indsatser til borgere efter Sundhedsloven §140, Serviceloven §86 og Ældreloven §9. Det betyder, at vi møder mange forskellige borgere og arbejder i alt fra træningscentre og naturen til borgernes hjem og plejecentre. Vores fokus er at styrke bevægelse og aktivitet, så den enkelte borger kan få mest muligt ud af hverdagen.
Vi indgår i tæt samarbejde med kommunens øvrige områder, når borgerens situation bedst understøttes af indsatser på tværs af fagligheder og enheder. Se evt. videoen ”Sådan er vi organiseret”.
https://vimeo.com/932073972/5b478d8276
Vi er i alt 13 fysioterapeuter, 6 ergoterapeuter, 2 professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed, 5 forløbskoordinatorer, 2 sundhedskonsulenter og 1 leder. Sammen udgør vi et stærkt tværfagligt miljø, hvor du får masser af sparring, læring og fællesskab.
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst som selvtilrettelæggende. Der indhentes referencer ved tilbud om stillingen.
Når vi ansætter personale inden for Sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
For yderligere information om stillingen kontakt
Leder af Træning og Sundhedstilbud Line Rønberg tlf. 2018430 eller fysioterapeut Kamilla Kristiansen tlf. 9960 4484
Ansøgningsfrist
Onsdag d. 22. oktober 2025 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 27. oktober 2025.