Brænder du for det tværfaglige samarbejde og vil du gøre en forskel for patienterne? Så læs med her!
Vi i Fysio- og Ergoterapien på Kolding Sygehus søger en fysioterapeut til en fast stilling i vores kirurgiske gruppe. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. august 2025.
Hvem er vi? Kolding Sygehus er et akutsygehus med højt tempo og høje ambitioner. Vi arbejder ud fra princippet ”Patienten først”, og vi tror på, at faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd.
I Fysio- og Ergoterapien er vi omkring 65 medarbejdere – fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, depotfolk, forskere og studerende. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi vægter både det faglige og det menneskelige.
I den kirurgiske gruppe er vi otte fysioterapeuter og fire ergoterapeuter, og vi har et tæt samarbejde – både med hinanden og med de kliniske afdelinger. Du bliver en del af et ungt og energisk team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen i en travl hverdag.
Om stillingen Som en del af den kirurgiske gruppe kommer du til at arbejde på flere forskellige afdelinger:
- Ortopædkirurgi
- Karkirurgi
- Organkirurgi
- Børne- og Ungeafdelingen
- Intensiv
- Skadestuen
Dine opgaver vil primært være at vurdere og træne patienter på sengeafdelingerne. Der er også enkelte ambulante opgaver.
Vi arbejder for, at patienterne har et aktivt og meningsfuldt forløb under indlæggelsen, og vi sørger for en god overlevering til vores kolleger i kommunen.
Arbejdstid: Kl. 8.00–16.00. Du indgår i weekendvagt cirka hver 8. uge samt enkelte helligdage.
Vi tilbyder - Et grundigt introduktionsforløb med både faglig mentor og trivselsmentor
- En afvekslende hverdag med patienter fra mange afdelinger
- Sparring med dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Et stærkt kollegaskab og fokus på arbejdsglæde
Hvem er du? Du er autoriseret fysioterapeut – og hvis du også:
- Har erfaring og er god til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- Kan prioritere opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag
- Har gode formidlingsevner og et naturligt pædagogisk touch
- Tænker i løsninger, har humor og bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Har lyst til at engagere dig i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
… så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Praktisk info Vil du vide mere? ring eller skriv til overterapeut Jesper Frehr på tlf. 51 15 34 13 eller mailadresse jesper.hove.frehr@rsyd.dk
Ansøgningsfrist: Fredag den 13.06.2025
Samtaler: Fredag den 20.06.2025
Løn og ansættelse: Ifølge gældende overenskomst.
Vil du være en del af et fagligt stærkt og socialt team? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!