Fast stilling som børnehaveklasseleder til Vesterkærets Skole

deltid
Fast stilling som børnehaveklasseleder til Vesterkærets Skole
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Fast stilling (29,6 timer) som børnehaveklasseleder til Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen

Da vi i kommende skoleår får to børnehaveklasser, søger vi en dygtig børnehaveklasseleder til Vesterkærets Skole pr. 1. august 2025.

  • Er du en fantastisk børnehaveklassleder, der brænder for at skabe trivsel, glæde og læring for de allermindste? 
  • Er du tydelig i din klasserumsledelse og har gode relationelle kompetencer til både kollegaer, elever og forældre?
  • Er du kreativ og kan sætte skøre og skæve processer i gang, samtidig med at du kan holder styr på en ”sæk lopper”?
  • Kan du synge, spille klaver, danse eller noget helt fjerde?
  • Brænder du for at være en tydelig klasseleder og skabe et godt læringsmiljø?
  • Har du lyst til at blive en del af en god yngste afdeling, hvor I hjælper hinanden?

Så er det lige dig, vi mangler!

Vesterkærets Skole tilbyder fra den 1. august 2025 en fast stilling (29,6 timer) som børnehaveklasseleder med primær tilknytning til yngste afdeling.

Du skal være interesseret i at indgå i et forpligtende samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelse. Du skal have lyst og evne til at skabe trygge rammer om læring og trivsel på hele skolen, men særligt for de helt små, der starter deres første uddannelse.

Vi forventer, at du:

Brænder for at være børnehaveklasseleder og vil gøre en forskel for alle børn

Har en tydelig faglig profil og masser af energi

Kan arbejde anerkendende og inkluderende og VIL noget med alle elever (også dem, der ikke lige ”passer ind i en kasse”)

Kan tage initiativ og være udviklende for hele skolens læringsmiljø

Er teamplayer i et professionelt læringsfællesskab (team)

 

Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende pædagogik er en grundholdning på skolen.

Skolen er afdelingsopdelt. Teamene er organiseret omkring årgange og afdelinger, og det er her der samarbejdes om planlægningen, tilrettelæggelsen og koordineringen af undervisningen.

Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 250 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med 100 børn, 48 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds. Skolen læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer med mulighed for masser af bevægelse og faglige aktiviteter – både ude og inde.

#dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden, #trivsel er vores 5 grundværdier, som er afsættet i vores praksis.

 

Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger:

For yderligere informationer kan du kontakte DUS-/indskolingsleder Mona Svejstrup Jensen eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, telefon 99828488, eller se på vores hjemmeside: https://vesterkaeretsskole.aula.dk/ eller vores Facebook profil.

 

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 10. juni 2025 kl. 12.00.

Det afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 17. juni 2025 om eftermiddagen.

 

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.

 


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind