FAST STILLING PÅ 30 TIMER: ØKONOMISK ANLAGT ASSISTENT TIL DET SOCIALE OMRÅDE I UNGECENTER RÅDGIVNING OG VISITATION

deltid
FAST STILLING PÅ 30 TIMER: ØKONOMISK ANLAGT ASSISTENT TIL DET SOCIALE OMRÅDE I UNGECENTER RÅDGIVNING OG VISITATION
  • Aarhus Kommune
  • Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok? 
Så skal du søge vores spændende stilling som assistent (HK) på 30 timer om ugen, til besættelse den 1. marts 2026.

Om Ungecenter Rådgivning og Visitation
Ungecenter Rådgivning og Visitation er et myndighedscenter med ca. 160 medarbejdere tilknyttet. Centret har ansvaret for at samarbejde med og yde støtte til udsatte unge og unge med handicap i alderen 15-29 år ud fra Barnets lov samt Serviceloven. Ungecenter Rådgivning og Visitation er en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse (UJU), som også rummer de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge. Vi har derfor et særligt fokus på at styrke de unges overgang fra ung til voksen og at binde sociale, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser tættere sammen. Vi er på centret i fuld gang med en driftsomlægning – ”Tættere På de Unge” – som handler om et ændret mindset i samarbejdet med den unge, hvor den unge i højere grad kommer i centrum, og hvor der arbejdes struktureret, metodisk og relationelt med den unge. Dette kommer også til at påvirke de administrative arbejdsgange på centret, men detaljerne omkring dette er vi stadig i gang med at lægge os fast på.

Om jobbet
Du vil blive en del af afdelingen Administration & Økonomi bestående af 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Afdelingen varetager opgaver omkring løn, økonomi, administrativ understøttelse samt ledelsesunderstøttelse. 
De primære arbejdsopgaver som assistent vil være at understøtte centrets socialrådgivere med mange forskellige administrative og økonomiske opgaver. Dette indbefatter blandt andet:

  • Registrering og vedligehold af økonomiske forventninger i vores aktivitetsstyringssystem.
  • Bogføring, udbetalinger samt lønindberetninger i vores økonomisystemer.
  • Udarbejdelse af kontrakter til f.eks. plejefamilier, opholdssteder, botilbud mfl.
  • Beregninger af familiers økonomi i forbindelse med økonomisk støtte til unges efterskoleophold.
  • Beregninger af egenbetaling i forhold til ophold på bosteder og i boformer og beregning af huslejetilskud.

Jobbet er præget af stor fokus på økonomien i sagerne, så et godt overblik og solid talforståelse er en afgørende forudsætning. 

Som medarbejder hos os, bliver du en central medspiller i forhold til udvikling af kompetencer og arbejdsgange i afdelingen samt medvirkende til opretholdelsen af en stærk social kapital og et godt arbejdsmiljø i centret.

Du vil få arbejdsplads i Ungecenter Rådgivning og Visitation, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C.


Profil
Vores krav til en ny kollega:

  • Har en uddannelse samt erfaring indenfor kontorfaget.
  • Er økonomisk anlagt og erfaren med at arbejde med tal.
  • Er i stand til at arbejde struktureret og bevare overblikket i en varieret og ofte travl hverdag.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt på tværs af hierarki og faggrupper.
  • Er positiv i sit livssyn, hvilket bl.a. skinner igennem i et højt og imødekommende serviceniveau.
  • Har lysten og nysgerrigheden til at tage ansvar for og gå i dybden med opgaver og følge dem helt til dørs.
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi forventer at du har erfaring med følgende systemer: KMD Rollebaseret Indgang, SD løn, Modulus Social, KMD Børn og Voksne og KMD OPUS.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og udfordrende hverdag med stor variation i arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til humor og forskellighed.
  • En arbejdsplads med fokus på den enkelte medarbejders kompetencer samt afdelingens sammenhængskraft.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere og ledere.
     

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 30 timer

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinator/teamleder Rikke Ringtved 4185 4024.

Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist:  22-01-2026
 
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 5.

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

  
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

22-01-2026

Log ind