Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du morgenfrisk og trives i et meningsfuldt arbejde? Bliv omsorgsmedhjælper, pædagogisk assistent eller pædagog i vores flyverfunktion!
Kan du lide at starte dagen tidligt og skabe trygge rammer for mennesker, der har brug for støtte? Trives du i en rolle, hvor du træder til, hvor der er behov? Så er denne stilling noget for dig.
Hvem er vi?
Boligerne ved Gammelmosen er et bo- og dagtilbud i Gentofte Kommune for voksne borgere med udviklingshandicap og psykiske lidelser. Vores beboere har forskellige støttebehov – nogle har brug for hjælp til daglige rutiner, mens andre har behov for struktur, forudsigelighed og særlig pædagogisk støtte.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og skaber et trygt miljø, hvor beboerne trives og udvikler sig.
Sådan bliver din hverdag her
Din arbejdsdag starter kl. 05.00, hvor du hjælper beboerne godt i gang. Du støtter med morgenrutiner, personlig pleje og medicinhåndtering og sikrer, at dagen starter trygt og forudsigeligt.
Herefter hjælper du beboerne i deres aktiviteter – det kan være en gåtur, praktiske opgaver eller en rolig stund i fællesskab. Dokumentation er en vigtig del af arbejdet, så vi sikrer den bedste indsats for hver enkelt beboer.
Som en del af vores flyverteam dækker du ind i den levegruppe, hvor der er sygdom eller fravær, og du bliver en vigtig brik i at skabe stabilitet og kontinuitet.
Lidt om det praktiske
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Lisa Nartey på tlf. 4013 7205 eller forstander Margrethe Nørgaard på tlf. 2482 2917.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside her
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via ansøgningsformularen.