Har du lyst til at bringe din farmakonomfaglighed tæt på borgerne og samtidig bidrage til høj kvalitet i medicinhåndteringen i hjemmeplejen? Så har vi en stilling med stor faglig variation og meningsfulde opgaver. En af vores to farmakonomer har fået nyt job i centralforvaltningen, og derfor har vi nu denne sjældne mulighed.
Dine arbejdsopgaver Som farmakonom i Hjemmesygeplejen Amager bliver du en central fagperson i arbejdet med medicin. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- løse opgaver med medicinhåndtering i borgernes eget hjem, herunder medicindispensering og kvalitetskontrol af medicinadministration med blik for, om borger er egnet til dosisdispensering
- opstarte nye borgere i medicinforløb med fokus på rehabilitering, selvhjulpenhed og valg af den rette løsning (dosisdispensering, skærm eller kliniktilbud)
- arbejde systematisk med dosisdispensering, som er førstevalget i Københavns Kommune
- håndtere FMK-opgaver og oprette relevante indsatser efter faglig vurdering
- samarbejde med læger, hospitaler og apotek omkring medicinopgaven
- dokumentere generelle medicinoplysninger, sygeplejefaglige observationer og handlingsanvisninger hos borgere, hvor medicinindsatsen er primær
- gennemføre medicinaudit som led i forvaltningens forbedringsarbejde
- vidensdele og sparre med alle faggrupper samt studerende og elever i medicinhåndtering, men fortrinsvis med dine nærmeste kollegaer i sygeplejegruppen
- deltage i UTH-analyse og udvikling af lokale arbejdsgange sammen med farmaceut og faglige ledere
- bidrage til tidlig opsporing af sygdom og funktionstab i tæt samarbejde med øvrige sundhedsfaglige kollegaer
Vi lægger vægt på, at du - er uddannet farmakonom og har gerne erfaring fra kommune, apotek eller sygehusapotek
- trives med at arbejde praksisnært og i borgernes hjem
- har interesse for faglig udvikling og kvalitet og ønsker at samarbejde bredt på tværs af faggrupper
- kan formidle viden og undervise på en klar og respektfuld måde
- kan bringe din faglighed i spil i daglig dialog og i akutte situationer
- mestrer pædagogisk at møde alle borgere i øjenhøjde og med respekt og medmenneskelighed
- har gode kommunikative evner og brænder for at gøre en forskel for borgerne i eget hjem
- er indstillet på at cykle i al slags vejr
Vi tilbyder - et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer
- daglig base i den udekørende sygeplejegruppe, hvor du får 30 kollegaer tæt på – samtidig med at du arbejder på tværs af faggrupper og ledelseslag
- en mentorordning og en grundig introduktion den første måned, hvor du følger alle faggrupper og deltager i relevante kurser
- oplæring og kompetenceløft inden for bl.a. tidlig opsporing, CURA/FMK, borgerkontakt og medicinadministration
Om os Hjemmeplejen Amager leverer personlig og praktisk pleje samt sygepleje til ca. 2400 borgere, primært over 65 år. Vi er omkring 400 medarbejdere med base på Hans Bogbinders Allé og i Sundparken.
Vi har skærmenhed og sygeplejeklinikker på flere adresser, og i 2026/2027 venter en sammenlægning med Socialforvaltningen, hvilket giver nye faglige samarbejder og borgerforløb.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt på hverdage med enkelte helligdage, der falder på hverdage. Mødetiden er primært kl. 7.30–15.00. Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.
Da vi cykler ud til borgerne, er det vigtigt, at du trives med det.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen.
Læs mere her.
Vil du vide mere? Kontakt leder i sygeplejen Eva Hansen på 29 29 53 53 eller assisterende leder Malene Raahauge Jensen på 24 46 64 85.
Søg via linket senest onsdag den 24. december 2025 Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV.
Ansøgninger læses løbende, og vi kalder derfor løbende til samtaler.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på
www.vores hverdag.kk.dk.