Farmakonom til Ældre og Sundhed i Kerteminde kommune.Vil du være med til at styrke medicinsikkerheden og skabe tryghed for borgere i Kerteminde Kommune?
Vi søger en farmakonom som:
Brænder for kvalitet, sikker medicinhåndtering og udvikling af dosisdispensering.
Vil være nøgleperson, i arbejdet med at forebygge medicinfejl, reducere utilsigtede hændelser, og sikre ensartede arbejdsgange på tværs af Ældre og Sundhed.
Kan se værdien i at arbejde i et tværfagligt team. Hvor der lægges stor vægt på, at rehabiliterende pleje og behandling ydes med høj faglighed og kvalitet, i et respektfuldt og givende samarbejde med borger og pårørende?
Kan formidle teoretisk og praktisk viden til tværfaglige samarbejdspartnere, så de finder tryghed i udførslen af sikker medicinhåndtering?
Kan indgå i et veletableret og godt arbejdsfællesskab, hvor der kontinuerligt arbejdes med at forfine et stærkt samarbejde og kollegaskab?
Så er du måske vores kommende Farmakonom og vi opfordre dig til at læse videre……..
Ældre og Sundheds kernefortællingVi ønsker, at borgeren har et godt, meningsfuldt og værdigt liv. Vi støtter borgeren i at klare mest muligt selv – blandt andet ved at træne daglige færdigheder og gøremål ud fra det, borgeren selv kan.
Vi lytter til borgerens ønsker, håb og drømme og arbejder sammen om fælles mål, der tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, livsværdier og livshistorie.
Livskvalitet og trivsel går hånd i hånd. Det handler om at bevare en meningsfuld hverdag, glæde, tryghed og fællesskab – og om at respektere den enkeltes livsfase og livssituation.
Omsorg er en vigtig grundsten, og vi møder borgeren med anerkendelse, respekt og ligeværdighed samt retten til at bestemme i eget liv.
For vi tror på, at livet leves hele livet.
Organisatorisk placering og tværfaglige samarbejdspartnerSom Farmakonom bliver du organisatorisk placeret i Sygeplejen, og din nærmeste leder bliver lederen af Sygeplejen.
Sygeplejen har base på Toften 600B i Munkebo. Her møder de udekørende Sygeplejersker ind i alle vagtlag og afslutter vagten sammen, hvilket giver dig gode muligheder for faglig sparring og støtte på tværs af områderne.
Hjemme- og Sygeplejen i Kerteminde Kommune er inddelt i tre områder: Munkebo, Kerteminde og Langeskov. Som Farmakonom vil du være tilknyttet alle tre områder, og indgå i et tæt samarbejde med områdernes tværfaglige kolleger, som er fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundheds- assistenter/hjælpere, koordinatorer og ledere.
På kommunens plejehjem vil du ligeledes møde de samme fagligheder og opbygge et tæt samarbejde med dem, så vi sammen sikrer høj kvalitet i medicinhåndtering og borgernes behandling, i hele Ældre og Sundhed.
Formålet med stillingen- Styrke medicinsikkerheden og kvaliteten i kommunens sundhedsindsatser.
- Udvikle området for dosisdispensering og understøtte bredere anvendelse i samarbejde med praktiserende læger og driften.
- Forebygge medicinfejl og reducere utilsigtede hændelser.
- Rådgive og undervise borgere, pårørende og sundhedspersonale.
- Bidrage til polyfarmacireduktion og implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der fremmer borgernes selvstændighed og livskvalitet.
Farmakonomens ansvarsområder- Medicinhåndtering og kvalitetssikring: Sikre korrekt medicinhåndtering, audits, opdatering af instrukser og opfølgning på medicintilsyn.
- Dosisdispensering: Udvikle procedurer, samarbejde med læger, oplære personale og identificere borgere, hvor ordningen øger sikkerheden.
- Rehabilitering og velfærdsteknologi: Implementere teknologiske løsninger og fremme selvstændighed hos borgere.
- Koordinering og undervisning: Være faglig ressourceperson, afholde undervisning og rådgive borgere og personale.
- Administrative opgaver: Håndtere indberettede medicinfejl, hændelsesanalyser og opdatering af lokale instrukser.
Faglige kvalifikationer:- Uddannelse som Farmakonom.
- Viden om farmakologi og sikker medicinhåndtering.
- Kendskab til relevante IT-systemer og dokumentationskrav.
Personlige kvalifikationer:- Evne til at planlægge og prioritere opgaver selvstændigt.
- Gode kommunikative evner og samarbejdskompetencer.
- Ansvarsbevidst, fleksibel og fagligt engageret.
- Evner at skabe tillid og tryghed i mødet med borgere og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder- Et spændende job med stor faglig betydning.
- Et stærkt arbejdsfællesskab med engagerede tværfaglige kolleger.
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på arbejdsgange.
- Et individuelt tilpasset introduktionsforløb, hvor Vi tager dine tidligere erfaringer i betragtning.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder ud fra værdierne: respekt, anerkendelse og ligeværdighed.
- Et timetal på 37 timer/pr. uge er ønskeligt, men der er mulighed for deltid.
- Dagvagt fra 07.00 – 15.00 på hverdage.
Ansøgningsfrist: onsdag den 17. december 2025 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag den 22. december 2025 fra 08.00-12.00
Ansættelsesstart: 1. Februar 2025 eller snarest herefter.
Ved ansættelse i Kerteminde Kommune indhentes der altid straffeattest, børneattest og reference.
Løn- og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål eller vil høre mere om stillingen kan Du kontakte:
Leder af Sygeplejen Eline Elgaard Rasmussen, tlf. 29794180, eller
TR for Sygeplejerskerne Maria Findsen Nordtorp på mail:
mano@kerteminde.dkPersonalepolitik 2017Værdighedspolitik 2024-2027Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.