Kernehuset-Engblommen søger to pædagogmedhjælpere der kan give de bedste krammere og skabe en skøn dag for børnene, hver dag. Med start d. 1. august 2025.
Vi søger: Pædagogmedhjælpere til vores børnehavegruppe og vuggestuegruppe på Engblommen i Snejbjerg.
Hvem er vi?Vi er en selvejende institution med 200 søde, dejlige børn. Vi er fordelt i to huse i både Snejbjerg og Studsgård. Børnene er i alderen 6 måneder og op til 6 år.
Vi skaber hver dag et børnemiljø hvor børnene kan finde tryghed, trives og udvikle sig.
Vi vægter et godt kollegialt miljø hvor der altid er plads til både faglighed og grin. Vi arbejder ud fra HerningModellen og har pt et højnet fokus på det sproglige miljø hvor alle medarbejdere i hele institutionen efteruddannes i NEBULA/Sprogklar.
Vi kan tilbyde:- 37 timer ugentligt.
- Et spændende job, hvor du hver dag får smil, grin og krammere.
- En arbejdsplads der vægter fællesskab, samarbejde, faglig sparring, omsorg, tryghed og anerkendelse højt.
- Vi vil lære dig at kende og sammen kan vi få alt til at lykkes.
- Vi giver plads til initiativ, udvikling, humor, nytænkning og frihed til at udforske.
- Et godt arbejdsklima, humor og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Vi søger pædagogmedhjælpere der:- er søde og rare og vægter en sjov, lærerig og spændende hverdag højt.
- tør vise sine skøre sider og ser det unikke i hvert barn.
- er gode til at sætte plaster på og give krammere.
- er initiativrige og fulde af fede idéer.
- vil være med til at skabe fede oplevelser for vores børn, hver dag.
- er stabile, fleksible og omstillingsparate.
Læs mere på Kernehuset-Engblommen
hjemmesideAnsøgningsfrist er den 22. juni 2025.
Der vil være samtale løbende.
Arbejdspladsens adresse: Afd. Engblommen, Ørskovbakken 100, 7400 Herning, Snejbjerg.
Kontaktperson:Institutionsleder Bolette Viuf telefon 96 28 67 76, mail
kebbv@herning.dk.