Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af vores dejlige arbejdsplads?
Vi søger afløsere til dagvagt og aftenvagt, med mulighed for faste timer i weekenderne.
Du får du store muligheder for at sætte dit præg på kulturen, hverdagen og fagligheden. Det gode hverdagsliv på Jægersborghave handler om hjemlighed og respekt for det enkelte menneskes behov og selvbestemmelsesret.
Hvem er vi?
På Jægersborghave er vi en kollegagruppe som består af afdelingssygeplejerske, gruppeledere, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere og verdens bedste afløser-team. Alle tæller med og selvom vores forskellige kompetencer afspejles i forskellige roller, er vi alle en del af et fællesskab hvor alle er ligeværdige kollegaer. På Jægersborghave 2. sal syd arbejder vi for, at vores 24 beboere, kan leve meningsfulde og selvstændige liv. Vi arbejder med personcentreret omsorg, som fælles tværfaglig tilgang
Din opgave vil derfor være at medvirke til, at skabe bedst mulig trivsel for beboerne, med afsæt i både den enkeltes og fællesskabets ønsker og behov. Vi har fokus på det gode måltid, og forventer at du vil medvirke til at skabe optimale rammer omkring dette også.
Du skal ikke være verdensmester, men nysgerrig og villig til at lære.
Du har nok allerede gættet, at de værdier vi bygger hverdagen på, er vigtige for os. Du kommer til at få en rolle i at bevare og udvikle en kultur, baseret på ordentlighed og mod. Vi ønsker at yde den bedste pleje og omsorg, men også at have modet til at være i udvikling.
Vi har brug for dig der:
Møder den enkelte beboer med respekt for det levede liv.
Tænker og handler ud fra personcentreret omsorg, dvs. at du har fokus på beboeren i tale og handling
Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver
Kan skabe ro, trivsel og tryghed
Er positiv af natur, imødekommende og besidder gode samarbejdsevner
Tager medansvar for et godt arbejdsmiljø og er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben og anerkendende i din kommunikation
Du får meget mere end et job
Dygtige og erfarne kollegaer, som bakker dig op og giver sparring, når du har brug for det.
Et meningsfyldt arbejdsfællesskab som tager udgangspunkt i vores 24 beboere.
Introduktion til hverdagen, opgaver, organisation og værdier.
Tæt kollegaskab med en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe
Ansættelsessamtaler vil finde sted efter aftale.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest.