Familievejleder søges til nyoprettet stilling i E-klasserne på Gungehusskolen

fuldtid
Familievejleder søges til nyoprettet stilling i E-klasserne på Gungehusskolen
  • Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
  • Høvedstensvej 35, 2650 Hvidovre
Familievejleder søges til nyoprettet stilling i E-klasserne på Gungehusskolen Har du lyst til selv at være med til at udvikle og sætte retning for en helt nyoprettet stilling i et spændende samarbejde med forskellige professioner i en sprudlende hverdag med masser af plads til visioner?

Brænder du for at gøre en forskel for børn og børnegrupper i sårbare positioner ved at være med helt tæt på? Tror du på indsats frem for indstilling? Synes du også, at vi når dybere med vores indsatser, hvis vi indtænker barnets hele liv og arbejder tæt sammen på tværs af både fagligheder og af skole, hjem og fritidsliv?

Så er du måske vores nye familievejleder i E-klasserne.

I Hvidovre Kommune har vi et stærkt fokus på at udvikle vores skoler, så vi kan skabe deltagelsesmuligheder for flere børn. Vi kalder processen "En skole for alle”. Som en del af denne proces ønsker vi at styrke samarbejdet mellem professionelle. Vi tror på, at vi understøtter og udvikler vores læringsmiljøer mere kvalificeret ved at sammensætte et stærkt team med forskellige fagligheder forankret direkte på skolen. Vi ønsker at skabe et team, hvor du har samtaler med eleverne, arbejder i klasserummet sammen med lærerne/pædagogerne eller i hjemmet med familierne.

Indsatserne på skolen, i fritiden og i hjemmet kan foregå ved brug af metoder som fx familie- og børnesamtaler, supervision, videoarbejde, familieaktiviteter og observationer i klassen/hjemmet. Du kommer til at arbejde primært med barnets og familiens vigtigste private og professionelle netværk og sekundært med at udvikle de fagprofessionelles kompetencer, så de sættes i stand til at udvide deres pædagogiske og didaktiske valgmuligheder.

I E-klasserne tilbyder vi dig:
  • Mulighed for at bringe dine visioner og ideer i spil via stor medindflydelse på udviklingen af den nyetablerede stilling.
  • Mulighed for at gøre en direkte forskel for elever og familier ved at være med helt tæt på.
  • En skole med et inkluderende bredt børnesyn og motivation for at arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for eleverne.
  • En ledelse, der bakker dig op og er optaget af at skabe gode betingelser for udveksling og samspil for personalet.
  • En skole i udvikling – hvor elevernes læringsmæssige progression og personlige udvikling er i højsædet.
  • Engagerede og imødekommende kollegaer med høj faglighed og høj social kapital.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Tæt samarbejde og sparring med forskellige faggrupper. Du sikres supervision/sparring med familiebehandler fra Børnecenter Hvidborg
  • Har lyst til at indgå aktivt i udviklings- og forandringsprocesser og har mod på selv at sætte et præg på den nyoprettede stilling.
  • Har lyst til aktivt at bidrage med børnene, forældrene og personalet i praksisfeltet.
  • Har viden om hvordan man kan forebygge børns mistrivsel og følgende belastningsreaktion.
  • Har viden om autisme, ADHD, skolevægring evt. andre komorbiditeter
  • Kan arbejde fleksibelt – både i samtaler med eleverne individuelt eller i grupper, og i elevens klasse, hjem eller fritid, afhængig af, hvad der er behov for. Fleksibilitet i forhold til hvad opgaven kalder på.
  • Har stærke sproglige og kommunikative evner og kan få børn og forældre til at føle sig trygge og hørt.
  • Har erfaring med vejledning og sparring med professionelle om deres egen praksis og god til at skabe følgeskab.
  • Gerne har kendskab til special- og socialpædagogiske metoder.
  • Stærke samarbejdsevner og gerne kendskab og erfaring ift. samarbejdet med kommunale sagsbehandlere/børne- og ungerådgivere
  • Har en ressourceorienteret tilgang og viden om, hvordan børns deltagelsesmuligheder i skolen øges.
Vi forestiller os at familievejlederen har en baggrund som socialrådgiver, pædagog, lærer eller lignende med erfaring og/eller relevant efteruddannelse indenfor arbejdet med udsatte børn og familier. Gerne med en systemisk eller narrativ baggrund. Derudover stærke mentaliseringskompetencer både ift. forældre, børn, kollegaer og samarbejdspartnere.

Ansættelsen er på fuld tid og efter gældende overenskomst indenfor egen faggruppe.

E-klasserne er liggende på en folkeskole med ca. 600 elever. E-klasserne har 70 elever og familievejlederen skal lave indsatser for de elever og familier der har brug for det. E-klassen er for elever med autismespektrums forstyrrelser og andre komorbiditeter.



Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. oktober 2025 Samtalerne afholdes den 23. og 24. oktober 2025. Ansættelsen er pr. 1. december 2025. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte faglig leder Camilla Bjerre 61971652.



Log ind