Familierådgivningen i Hvidovre søger en kollega til vores Administrative Team

fuldtid
Familierådgivningen i Hvidovre søger en kollega til vores Administrative Team
  • Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
  • Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Vi søger efter en ny servicemindet kollega til vores administrative team, da vores ene kollega går på pension. Vores team består af 5 medarbejdere og en kontorelev.

Vi har en bred vifte af administrative opgaver, og du skal kunne håndtere at have mange bolde i luften på en gang - i samarbejde med det øvrige administrative team.

Du vil skulle arbejde som administrativ for vores anbringelsesteam. Dette indebærer blandt andet udbetalinger til borgere og plejefamilier, registrering af indsatser, udarbejde kontrakter på plejefamilier og diverse andre administrative opgaver for teamet. Herudover vil du også komme til at sidde med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, lønkompensation, løn til plejefamilier og aflastningsfamilier.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, være ansvarsbevidst, løsningsorienteret og opsøgende i at få løst vores arbejdsopgaver. Du skal samtidigt være en holdspiller, der har lyst til at indgå i vores team med egne og de fælles opgaver, som vi skal samarbejde omkring.

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet inden for kontor og gerne erfaring fra den kommunale sektor
  • har erfaring med it- og journalsystemer og har flair for det – Office pakken, DUBU, Acadre Web, KY, SAPA, Rollebaseret/SAP Opus samt andre selvbetjeningsløsninger
  • arbejder struktureret og omhyggeligt, da du skal håndtere følsomme personoplysninger og økonomiopgaver
  • har flair for tal og erfaring med beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, lønkompensation, løn til plejefamilier mv., da der ligger en del økonomi i stillingen
  • kan formulere dig godt skriftligt
  • trives med at være en del af et team, der servicerer både borgere og afdelingen
Vi tilbyder:

  • et spændende job på 37 timer, hvor du selv kan have indflydelse og arbejde selvstændigt med opgaver
  • at du bliver en del af et team og en afdeling med stort engagement og et godt fællesskab
  • grundig oplæring af teamet
Har du lyst til at høre mere om stillingen kan du ringe til Administrationen på tlf. 3639 3940 eller 3639 3740.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter overenskomsten mellem KL og HK og lønnen aftales i forhold til stillingens funktioner og dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 17. december 2025 – samtaler forventes afholdt formiddag d. 19. december 2025.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Log ind