Familierådgiver til Mødrehuset/Småbørnsteamet i Center for Børn, Unge og Familier, Svendborg kommune

fuldtid
Familierådgiver til Mødrehuset/Småbørnsteamet i Center for Børn, Unge og Familier, Svendborg kommune
  • Svendborg Kommune
  • 5700 Svendborg

Vi har brug for en ny kollega i Mødrehuset og Småbørnsteamet.

Kan du:

Se dig selv i en systemisk, narrativ og løsningsfokuseret forståelsesramme, gøre en forskel for vores sårbare gravide og nybagte forældre, her i Svendborg kommune?

Vil du gerne hjælpe mennesker med at udnytte deres fulde potentiale her i livet, og drømmer du om at arbejde sammen med andre engagerede kollegaer, så er det lige dig vi står og mangler.

 

Om jobbet: 

Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest derefter. Stillingen er forankret i Mødrehuset, som er beliggende Byparken 19B. 

Vi søger en familierådgiver til Mødrehuset/Småbørnsteamet som vil indgå i et team, som vil bestå af 2 sundhedsplejersker, 5 familierådgivere samt en afdelingsleder. 

Som familierådgiver i Mødrehuset/Småbørnsteamet skal du være med til at løse opgaverne i et tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne i de familier, der i en kortere eller længere periode er indskrevet i huset. 

I Mødrehuset/Småbørnsteamet arbejder vi med at sikre og udvikle den tidlige tilknytning mellem forældrene og deres barn, eller kommende barn. Vi arbejder ud fra en systemisk, narrativ og løsningsfokuseret tilgang. I arbejdet med familierne bruger vi bl.a. følgende metoder EMS (Emotional Mentalizing Scale)  IWMC (Inner Working Model of the Child), CI (Care Index), SOS (Signe of Safety) Livets træ, Livslinje m.m. 

Familierne, som er tilknyttet Mødrehuset tilbydes et intensivt dagbehandlingsforløb, dels i Mødrehuset, men ligeledes i familiernes eget hjem. I Småbørnsteamet arbejdes der med at afklare og beskrive de kommende forældres evne, til at varetage deres kommende barns behov. I småbørnsteams sagerne er der tale om en massiv indsats, i en kortere periode. 

 

Om dig:

Som familierådgiver i CBUF, skal du være indstillet på at dække flere arbejdsområder, såsom:

  • Observation, undersøgelse og beskrivelse af familie og de systemer/relationer de indgår i.
  • Rådgivning og praktisk pædagogisk støtte for et antal børnefamilier med et behov, for en særlig helhedsorienteret indsats.
  • Helhedsorienteret og individuelle sundheds- og socialfaglige samtaler/interview.
  • Socialpædagogiske og sundhedsfaglige opgaver i et tværfagligt perspektiv.
  • Tværfagligt samarbejde internt / eksternt
  • Skriftlig afrapportering af behandlingsforløb.

 

Arbejdstiden er med afsæt i den specifikke indsats, hvorfor aften-, weekend- og helligdagsarbejde må på beregnes. Du skal regne med arbejde, ca. hver 7 weekend samt 2 aftner om ugen.

Kvalifikationer:

Vi ser gerne at vores kommende kollega besidder understående kvalifikationer: 

  • At du er uddannet Pædagog, Ergoterapeut, Fysioterapeut eller Jordemoder.
  • At du har erfaring med arbejdet med gravide og spædbørn
  • At du kan lide at sætte din faglighed i spil sammen med andre faggrupper.
  • At du er i besiddelse af selvindsigt og engagement.
  • At du kan indgå i et tæt forpligtende teamsamarbejde.
  • At du er fysisk og psykisk robust, har humor og har et positivt livssyn.
  • At du er faglig og udviklingsorienteret.
  • At du er selvstændig, og kan arbejde alene.
  • At du kan navigere i en omskiftelig og travl hverdag.
  • At du har gode formidlingsevner og kan formidle både skriftligt og systematisk.
  • At du har gode tværfaglige samarbejdsevner.
  • At du har kørekort og mulighed for at bruge egen bil.

Da det er Barnets lov og Strategiplanen, der definerer kerneopgaven, er det vigtigt at du kan se dig selv i at arbejde med et menneskesyn, der tager afsæt i anerkendelse, indflydelse, nysgerrighed og positive forventninger. At du tilrettelægger din pædagogiske indsats, så tæt på hverdagslivet som muligt, arbejder på sunde fællesskaber og aktivering af netværket omkring barnet/den unge og familien. 

Se børn- og ungepolitik her: Børn- og ungepolitik

Se strategiplan her: Strategiplan

 

Om os:

Center for Børn, Unge og Familie er en tværfaglig arbejdsplads med pædagoger, socialrådgivere, terapeuter og psykologer. Centret består af en bred vifte af dag- og døgntilbud rettet mod børn, unge og familier i udsatte positioner og kerneopgaverne er fordelt i en bred tilbudsvifte.

Vi er kendt for at have en stor teoretisk viden og faglighed, hvor alle medarbejdere har gennemgået en systemisk, narrativ og løsningsfokuseret uddannelse eller er på vej hertil. Derfor er det en stor fordel, hvis du har kendskab til teorierne bag og er i stand til at bruge tænkningen i dit arbejde med familierne. Vi arbejder nemlig ud fra dette fundament og værdierne bag, og det er derfor vigtigt for os, at vi alle kommitterer os hertil.

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Ansøgningsfrist og samtaler:

Ansøgningsfrist den 23.04.2025, der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler mandag d. 28. april.

Løn og ansættelse:

Ansættelse iht. gældende overenskomst som familierådgiver SL/BUPL med aflønning efter principperne i Ny Løn, herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. 

”HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til

stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og

Ungedirektøren"

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind