Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Trives du i et tæt tværfagligt samarbejde, og er du god til at arbejde relationelt? Så er det måske dig, vi mangler. På Familiecentret søger vi lige nu socialrådgivere/formidlere. Der er tale om en fast stilling, 37 timer om ugen med opstart 1. maj 2025.
Familiecentret har myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge, der har behov for særlig støtte efter Barnets Lov. Vi håndterer både sager på social- og specialområdet.
Du træder ind i…
En banebrydende udvikling, hvor Relationel Velfærd er ved at blive etableret som fundament for samarbejdet med børn, familier og fagprofessionelle. Med Relationel Velfærd som tilgang arbejder vi ikke ud fra en plan, som vi eller andre fagpersoner laver på familiens vegne. I stedet lytter vi til familiernes drømme og ønsker om forandring og finder sammen med barnet og familien de rigtige løsninger - så tidligt og tæt på barnets hverdag som muligt.
For at kunne understøtte familierne tidligt og på nye måder, arbejder vi i lokalforankrede og tværfaglige teams, hvor medarbejdere fra vores to udførecentre, Børnecentret og Center for specialpædagogiske børnetilbud, arbejder tæt sammen med myndighedsrådgivere for at løse opgaven bedst muligt til gavn for borgerne.
Et lille team og et stort fagligt fællesskab
Du vil blive tilknyttet et distrikt, hvor du og dine kollegaer i teamet vil have kontakt til alle børn og familier med bopæl i et bestemt skoledistrikt, der har brug for social- eller specialfaglig støtte. Du vil selv få ansvar for et antal familier. Selvom det er dig, der har ansvar for kontakten til familierne, vil du altid kunne sparre med dine kollegaer, og I vil danne makkerskaber omkring familierne, når der er brug for det.
At både udfører og myndighed er i team sammen betyder desuden, at du vil kunne trække på anden faglig viden end den, du har med dig. Du og dine kollegaer vil kunne bruge jeres faglighed og hinanden og dermed støtte familien hurtigere og mere fleksibelt, end det er muligt i et traditionelt henvisningssystem.
Vi prioriterer tilgængelighed, kendskab og tæt kontakt til lokalsamfundet. Du vil derfor også have et tæt samarbejde med bl.a. skoler, dagtilbud og klub i det skoledistrikt, dit team dækker.
Dine opgaver
Herudover vil opgaverne også indeholde udarbejdelse af screening, afdækning og børnefaglige undersøgelser, afklaring af støttebehov, løbende opfølgning på forebyggende indsatser, behandling af underretninger, behandling af ansøgninger om kompenserende ydelser og opfølgning heraf samt udarbejdelse af barnets plan i samarbejde med familierne.
Vi tilbyder
Så tøv ikke med at sende en ansøgning hvis:
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 18.03.25. Ansættelsessamtaler bliver afholdt mandag d. 24.03.25 på Blixens, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Olsen på tlf. nr. 41854524.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Familiecentret, som er en del af Driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber, Aarhus Kommune. Din fysiske arbejdsplads vil være på enten Blixens, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand eller på Grøndalsvej 1, 8260 Viby. Dette vil afhænge af i hvilket distrikt du ansættes i. Du vil desuden have din gang i alle tre centre i Børn, Familie og Fællesskaber samt i familiernes hjem og på skoler og institutioner i skoledistriktet.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med DS/HK på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Mere om Familiecentret
Familiecentret består af følgende afdelinger: Modtagelsen, lokaldistrikterne, Døgn, Spædbørn, Familieplejen, Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Specialteamet, Organisation og Udvikling, Administration, Løn & Personale samt Økonomi.
På Familiecentret er vi godt 300 medarbejdere. Familiecentret ligger på Karen Blixens Boulevard 7 i Gellerup samt Grøndalsvej 1 i Viby, og vi dækker hele Aarhus Kommune.
Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF). Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
18-03-2025