Har du lyst til at arbejde med at skabe et trygt og udviklingsfremmende børneliv? Du kommer til at arbejde i et dynamisk team, hvor vi har travlt, men hvor vi også har plads til humor og det gode kollegaskab. Vi håber, at vi har fanget din opmærksomhed. Familieafdelingen 1. sal på Børne- og Familiehuset Arild søger en dygtig og engageret familiebehandler til en stilling på 37 timer om ugen. Er du fagligt stærk og motiveret for at gøre en forskel for børn og familier gennem målrettet indsats i tæt samarbejde med vores tværfaglige team? Så har vi en spændende stilling til dig, hvor du kan bidrage til et udviklende og trygt miljø for familierne.
Om stillingen I Familieafdelingen får du en unik mulighed for at gøre en betydningsfuld forskel for familier i forandring. Dit fokus vil være på at styrke forældrekompetencer og understøtte børns trivsel og udvikling gennem omsorgsfulde og tillidsfulde relationer.
Du vil arbejde professionelt med både familiens styrker og udfordringer og være med til at tilrettelægge behandlingsforløb, der er fleksible og tilpasset den enkelte families behov. Vores tilgang er altid helhedsorienteret, og du vil i tæt samarbejde med familien samt relevante fagpersoner og netværk skabe de bedst mulige betingelser for udvikling og trivsel.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor du kan vokse – både fagligt og personligt - En inspirerende arbejdsplads, hvor dine kompetencer bliver udfordret og udviklet
- Et stærkt fællesskab, hvor medarbejdernes trivsel altid kommer først
- En mangfoldighed af viden og erfaring, som dine kollegaer med glæde deler – så vi sammen kan blive klogere og dygtigere
- Et arbejdsmiljø fyldt med humor og positiv energi, hvor vi løfter hinanden hver dag
Dine opgaver og kvalifikationer - Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse, meget gerne med en efteruddannelse i familiebehandling
- Du har viden om centrale teorier som tilknytning, udviklingspsykologi, mentalisering, neuroaffektiv udviklingspsykologi, resiliens, systemisk teori samt løsningsfokuseret tilgang
- Du har erfaring med systematisk og målrettet arbejde ud fra handleplaner og udviklingsmål
- Du har gode evner til dokumentation og analyse, som kan omsættes til målfokuseret samarbejde med familierne
- Du har stærke skriftlige kompetencer til dokumentering og statusrapportering
- Du trives i tværfagligt samarbejde, hvor respekt og nysgerrighed er bærende værdier
- Du har lyst til at bidrage til metodeudvikling og være i løbende faglig og personlig udvikling
Om os Børne- og Familiehuset Arild arbejder med specialiserede behandlingsindsatser til børn (0-8+ år) og deres familier. Vi tilbyder både døgnophold for anbragte børn samt formidlede døgnophold for børn, der bor hos deres forældre.
Vores opgaver er komplekse og kræver helhedsorienterede løsninger, hvor vi arbejder fleksibelt og vidensbaseret med fokus på målbare forandringer. Vi har en integrativ tilgang til vores arbejde og lægger vægt på høj faglighed, godt samarbejde og en arbejdsplads præget af trivsel, tillid og humor.
Ansættelsesvilkår Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse, meget gerne med en efteruddannelse i familiebehandling. Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse fra den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
Vi arbejder i skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 7.00-22.00. Vi arbejder i fast vagtskema, og du må regne med weekend- og helligdagsarbejde – du skal arbejde hver 4. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, fyldestgørende CV samt relevante kursus og uddannelsespapirer.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet reference samt børne- og straffeattest.
Mere information Du kan kontakte afdelingsleder Karina Dørr Pedersen på 24 61 52 38 eller tilbudsleder Helen Gregory på 24 76 83 76. Læs mere om os på
Børne- og familiehuset Arild | Tilbud til udsatte børn og familier.
Søg via linket senest søndag den 7. december 2025 Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025.