Falck søger en fleksibel og dygtig familiebehandler til at styrke og udvide vores kapacitet til at hjælpe endnu flere familier til vores afdeling i Odense.
Vi er dedikerede til at støtte børn, unge og deres familier i forskellige udfordringer og livssituationer.
Dine primære arbejdsopgaver vil spænde bredt og kan inkludere:
- Familiebehandling samt rådgivning og vejledning til familier, børn og unge
- Funktion som støttekontaktperson for børn, unge eller voksne
- Gennemførelse af støttet eller overvåget samvær
- Afløsning og/eller aflastning
- Koordinering af sager i skole- og netværkssammenhænge
- Støtte og vejledning til forældre og unge i henhold til UKN
- Udarbejdelse og opfølgning på planer tilpasset den enkelte families behov, med fokus på mål og progression
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer.
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
- Et fagligt udfordrende job under fleksible arbejdsbetingelser
- En dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med store ambitioner
- Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø med fokus på sparring, dialog og kvalitet
- Et selvstændigt job med indflydelse og ansvar
- Intern supervision
Vi søger en person, som:
- Har en relevant uddannelse som socialrådgiver, pædagog eller psykolog og er efteruddannet familiebehandler
- Har erfaring inden for familiebehandling og rådgivning af familier, hvilket er et krav for at komme i betragtning til stillingen. Derudover er det en fordel hvis du har kendskab eller erfaring med traumebehandling af børn og unge
- Har kendskab til Barnets Lov og støttende indsatser
- Har erfaring med støttekontaktpersonopgaver for børn og unge
- Har kendskab til samværssager og gerne erfaring med UKN-sager
- Besidder stærke samarbejdsevner og erfaring med tværfagligt arbejde
- Kan skabe tillidsfulde og empatiske relationer til både børn, unge og voksne
- Har erfaring med udarbejdelse og implementering af handleplaner
Kørekort: Påkrævet, egen bil skal anvendes til jobbet. Der må forventes en del kørsel i forbindelse med jobbet.
Du skal ved ansættelse kunne fremvise straffe- og børneattest.
Jobbet kræver en del fleksibilitet, da arbejdstimerne ofte ligger i ydertimerne, og der kan ligeledes være timer i weekenderne.
I begyndelsen vil der være tale om en deltidsstilling på omkring 15-20 timer pr. uge med mulighed for øgning over tid.
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.