Fagprojektleder til ITS-løsninger

fuldtid
Fagprojektleder til ITS-løsninger
  • Vejdirektoratet - København
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Vil du være med til at forme fremtidens intelligente veje? Og vil du arbejde med intelligente transportsystemer (ITS) og komplekse anlægsprojekter? Så har vi måske jobbet til dig.

”Som fagprojektleder inden for ITS skal du sikre, at de rette ITS-løsninger bliver indarbejdet i udvalgte anlægsprojekter, som Vejdirektoratet er i gang med over hele landet. Med din praktiske erfaring og viden om ITS vil du få ansvaret for at sikre, at ITS tænkes ind fra start, implementeres effektivt og teknisk korrekt samt bliver sikkert overleveret til drift”, fortæller afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner.

Du bliver som fagprojektleder inden for ITS en central aktør i hele anlægsprojektets livscyklus – fra idé og projektering til implementering og overdragelse til drift. Du skal sikre, at ITS-løsninger bliver tænkt ind tidligt, etableret korrekt og overleveret effektivt til den driftsorganisation, som også ligger i din afdeling.

Arbejdet består i alt fra analyse af trafikforhold til etablering af måleudstyr så som spoler og radarer til opsætningen af variable hastigheds- og informationstavler, kameraer og tilsvarende tekniske installationer. Vejdirektoratet er en bestillerorganisation som anvender rådgivere, og derfor vil væsentlige dele af arbejdet foregå i dialog med rådgiver, mens andet foregår i selve anlægsprojektorganisationen. Hertil kan der komme andre typer af ITS-projekter som ATK, hvor du også forventes at bidrage.

Dine opgaver
”Afhængig af din profil og praktiske erfaring med etablering af anlæg på veje, vil det være anlægsprojekter som Ring 4 i Hovedstaden, Hillerødmotorvejen og 3. etape af Kalundborgmotorvejen, du vil blive ITS fagprojektleder på. Andre typer af ITS-projekter, så som etablering og drift af ATK kan du også få en rolle i,” uddyber Jacob Langebæk Hegner.

Dine primære opgaver vil være:

  • Fagprojektledelse af ITS-anlægsprojekter med ansvar for både teknik og koordinering.
  • Samarbejde med rådgivere, entreprenører og interne kolleger i både projekt- og driftsorganisationen.
  • Gennemførelse af udbud af projekteringsopgaven til ITS-rådgivere, bidrage til udbudsmateriale for anlægsarbejdet samt bistå i forbindelse med kontrahering.
  • Rådgiverstyring, granskning og kvalitetsledelse af projekterne samt håndtering af grænseflader til andre fagområder.
  • Deltagelse i byggemøder og tilsyn i marken under anlægsarbejdet.
  • Planlægge og gennemføre en struktureret overlevering til drift, herunder dokumentation, test og idriftsættelse.
Din profil
Du er uddannet ingeniør med speciale inden for vej- og trafikområdet og har solid praktisk erfaring med ITS-projekter og tekniske installationer.

Derudover ser vi gerne at du:

  • har erfaring med projektledelse i anlægsfasen og gerne også med overdragelse til drift.
  • er struktureret, løsningsorienteret og har blik for både detaljer og helheder.
  • trives med samarbejde og kommunikation på tværs af fagligheder.
  • har erfaring med at arbejde på vejen og med etablering af tekniske installationer på vejen.
  • kan kommunikere i skrift og tale på dansk, og have et ubesværet forhold til engelsk.
Velkommen til Trafikledelsesafdelingen
”Du bliver en del af Vejdirektoratets Trafikledelsesafdeling, hvor der er en høj faglighed og mange dygtige kollegaer at sparre med. Vi har et godt samarbejdsklima og en uformel omgangstone”, fortæller Jacob Langebæk Hegner.

Der er i alt 24 medarbejdere i Trafikledelsesafdelingen, som har ansvaret for en lang række systemer indenfor trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer på statens veje. Afdelingen er organiseret i tre teams: Team Trafiksignal, Team Trafikledelse og Team Entreprise. Du vil blive en del af Team Trafikledelse.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit tjenestested vil blive i Trafiktårnet i København, Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V.

Vejdirektoratet har i alt syv tjenestesteder, hvoraf Trafikledelsesafdelingen har medarbejdere på to af dem – København og Næstved. Du må forvente nogen rejseaktivitet både pga. opgaverne og ligeledes i forhold til kollegaernes placering på flere af Vejdirektoratets tjenestesteder på grund anlægsprojekterne.

Læs mere om os
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner på mobil 2270 3415 eller på mail jlh@vd.dk.

Er du interesseret?
Send ansøgning og CV senest den søndag den 9. november 2025. Vi holder samtaler i uge 47 og 48 og forventer opstart 1. februar 2026.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Log ind